Livets omskiftelighed…
Tanker om livets omskiftelighed… Jeg vågnede med en tung dyne af angst hængende over mig i morges. For mange nyheder inden sengetid er helt klart forklaringen. Men uanset hvad, så …
NATURTERAPI & NATURTERAPEUTISK MINDFULNESS
Tanker om livets omskiftelighed… Jeg vågnede med en tung dyne af angst hængende over mig i morges. For mange nyheder inden sengetid er helt klart forklaringen. Men uanset hvad, så …
Dette blogindlæg er skrevet af Louise. Jeg har hjulpet Nina i det daglige arbejde med uddannelsen i Naturterapeutisk Mindfulness, og jeg fortæller her om min første oplevelse med naturterapeutisk mindfulness. …
Jeg sidder her i mørket og skriver. Jeg er nødt til at skrive for at fange alle de flagrende ord. Nødt til at skrive, hvis jeg vil sove i nat. …
Jeg har virkelig svært ved at booke datoer i min kalender. Jeg har tøvet. Nølet. Ventet. Tænkt. Mærket ind. Gået omkring. Året der kommer. Fordi hver gang jeg sætter et …
Jeg bliver ofte ramt af sårbarheds-tømmermænd, når jeg har delt fra de mere skrøbelige dele af mig. Jeg får lyst til at nuancere. Forklare. Sætte flere ord på. Fordi verden …
Jeg holder tungen lige i munden de her dage. Fordi januar har haft mere fart på end jeg havde forudset. Mere fart på end jeg kan lide. Der er møder …
Jeg har en længsel efter at sætte mig selv mere fri. At kunne dele frit, uden at lade alting glide igennem den indre kritikker først. Fordi jeg kan mærke, at …
På dage som disse, hvor jeg er øm og sårbar indeni, føles det som en kærlighedserklæring at putte mig selv i nærvær og en varm en sweaters, og lave dagens …
Jeg har lavet et tilbageblik på året der gik i mit seneste nyhedsbrev, og jeg har også lyst til at dele ordene med dig der læser med her: År 2019 …
Jeg kysser 2019 farvel i disse dage. Lader min opmærksomhed glide tilbage. Takker. For alt hvad året gav mig. Af åbninger. Indsigter. Læring. Erkendelser. Smerte. Kærlighed. Og glæde ikke mindst. …
Altings flygtighed rammer mig disse dage. Endnu et år er gået. Endnu et årtid er løbet igennem mit indre flodleje. I år kan jeg kysse Thomas nytårsaften og sammen kan …
Hænder. Mine hænder. Fulde af tegn. Tegn som jeg ikke selv forstår. Men som @katrineheller har åbnet mine øjne og mit hjerte for. Hver gang jeg forsøger at sætte ord …
Gigantisk sammentrækning. Efter dette års vilde udvidelse. Jeg vidste den måtte komme. Jeg vidste den var på vej. Men jeg vidste ikke, hvordan den ville føles. Sammentrækningen. Jeg føler mig… …
Så er jeg efterhånden landet efter to intense undervisningsdage i skoven. De første moduler på uddannelsen i naturterapeutisk mindfulness handler først og fremmest om at komme hjem. Til sig selv. …
Sanselige efterår. Du kom med tid. Tid til at lytte. Tid til at rumme. Tid til at være. Med alt hvad der dukkede op. Følelser. Udmattelse. Indsigter. Utallige invitationer til …
‘Billeder af mit indre’ Billeder fra de to naturterapi workshops som jeg afholdte i går til @damernes_eventyrklub#eventyrfestival. Tak til dig der var med. Jeg ved, det kræver mod at møde …
Jeg insisterer på, at jeg ikke vil have for travlt. Det betyder ikke, at jeg ikke har travlt. Det betyder, at jeg sætter farten ned hver gang der kommer for …
Tilladelse. Tilladelsen til blot at være. Tilladelsen til at slippe alt hvad du har i hænderne. Lægge dig i skovbunden. Lukke øjnene. Mens lyden af vind, der suser gennem trætoppene, …
Børnene og jeg har leget ‘Tegn din følelse’. En leg som vi ofte leger i naturen, men i dag tog vi tegnegrej frem og tegnede de følelser vi hver især …
Tiden nærmer sig. Den 21. oktober starter min uddannelse, hvor du får en unik mulighed for at være blandt de første i Danmark, som bliver certificeret naturterapeutisk mindfulness instruktør. Med …
Sidder med et blødt hjerte i mine hænder. Blødheden som jeg tog med mig hjem fra skoven i går aftes, bor lige her midt i mit bryst. Taknemmeligheden over at …
Det knager, brager og gør ondt i alle gamle slidte dele af mig. Intet af det jeg plejer at gøre virker. Ord virker forkerte i min mund og det gør …
Efter nogle heftige uger, der mest af alt har føltes, som en indre rutschebanetur, mærker jeg nu roen vende tilbage. Jeg har tilbragt det meste af min dag i skoven. …
Jeg har lyst til at dele noget virkelig sårbart med dig. Jeg skriver dagligt i min notesbog. Nogle dage sender jeg mine tanker ned på papir, andre dage skriver jeg …
Jeg skriver mig igennem dagen med udsigt til æbletræer i fuldt flor og til lyden af solsorten, som forsøger at overdøve den brummende gravkoen på gaden. De sidste par uger …
Langsomt slipper vinteren sit tag. Fremfor at skynde dig videre. Så vil jeg gerne, bruge denne sidste officielle vinterdag på, at invitere dig til at ære og takke vinteren. Vinteren …
Det her er mig. Der langsomt. Ganske langsomt. Er ved at vågne. Fra mit vinterhi. At ære vinteren. At sætte farten helt ned. At trække mig tilbage. Er den kærligste …
For mig er januar ikke den måned, hvor vi søsætter store forandringer i vores liv, for mig er det en måned, hvor vi bliver inde i vores vinterhi. Og derinde …
For at modtage er du nødt til at skabe en indgang til dig selv. For at modtage er du nødt til at nedbryde dit ellers så møjsommeligt opbyggede skjold. For …
Hej mandag. Du er krydret med syge børn, vejarbejde ?? og en enkelt lus (findes de overhovedet i ental) ? Børnenes soveposer er spredt ud på gulvet fordi de er …
For mig er det følelsen af succes, når jeg kan være i Tivoli en hel dag uden at mit hoved kollapser. Men det kan altså godt lykkes, selv for en …
Et gammelt yndlingsbillede. Det er syv år siden børnene var så små. Syv år Niels, man ved et og andet ?? Jeg ved, ihvertfald, at livet som mor, konstant ændrer …
Hvornår har du sidst sprunget ud i det uvisse? Hvornår har du sidst sprunget uden at vide hvor og hvordan du ville lande? Jeg kunne se usikkerheden, mens han løb …
Jeg længes efter skov. Og lys. Men jeg hoster og hakker og kroppen forlanger hvile. Så jeg læner mig tilbage. Og nøjes med at længes. Lidt endnu…
Jeg er fyldt af tunge følelser for øjeblikket. Den tungeste af dem hedder skam. Jeg skammer mig. Over kun lige at have energi til at holde mig selv i hånden. …
Udsigten handler altid om øjnene der ser. Idag så jeg små skulende dyr med næsen i vandoverfladen, da jeg kiggede ud på Geirangerfjorden (som btw er på UNESCO’s verdensarvsliste). Så …
Min naturterapeutisk rejse er så smuk og fuld af dybe erkendelser. Jeg bliver gang på gang forbløffet og rørt over, hvordan en sten, en gren eller et græsstrå kan åbne …
T R Y G H E D Se lige teltet der. Teltet som var mit hjem i weekenden. For tre måneder siden, da jeg sov alene i mit telt for …
Jeg møder så mange mennesker der siger; det der meditation, det er ikke noget for mig. Og det forstår jeg godt. Fordi det er på så mange måder fyldt med …
Det her er en bid af mit liv, skabt af grene og sten i skovbunden. . Et levende CV. Det ser ikke ud af meget. Men jeg elsker at lege …
Jeg er en pige af jorden. Vokset ud på de sydsjællandske marker. Med vind i håret og tusind huler der skulle bygges. Hende der drømte sig væk til fremmede verdener, der hvor kærligheden bor. Hende der plukkede blomster, spiste bær og kravlede i træer. Jeg er en pige af jorden.
Indimellem mærker jeg en panik indeni. En panik over at mine børn vokser lige for øjnene af mig, og at de, inden jeg får set mig om, flyver fra reden. …
I nat havde jeg mareridt. En af den slags mareridt, hvor man skal tvinge sig selv til at vågne op. Jeg blev forfulgt. Og hver gang jeg var lige ved …
Jeg har en krop. Ja, det har du jo også. Men den her krop, den har været udsat for så meget had og hårde ord igennem de sidste 36 år, …
Jeg er taget i sommerhus. For at arbejde. Alt er pakket. Computer, notesbøger, mikrofon, kamera og hvad jeg ellers har brug for i min arbejdsdag. Men det eneste min krop …
Fordi jeg ved om nogen, hvad langvarig stress gør ved kroppen, og særligt ved hjernen. Jeg mærker den sorg, der er forbundet med at måtte erkende, at min hjerne, og mit liv, for altid er forandret. Jeg bliver aldrig den samme, som jeg var før stress blev en del af mit liv.
Mindful mor, hvad er nu det for noget? At være en mindful mor, er i min optik en mor, der først og fremmest møder sig selv med venlig og kærlig …
Jeg måtte lige en tur tilbage i mine gamle mails, for at finde ud af hvor mange år siden det er at jeg første gang stødte på mindfulness. Det viste …