Jeg er fyldt af tunge følelser for øjeblikket. Den tungeste af dem hedder skam. Jeg skammer mig. Over kun lige at have energi til at holde mig selv i hånden. Over mange ubesvarede kommentarer som hænger, som en lang hale efter mig. Jeg skammer mig over, at have slået en cirkel op, og så ikke sige et eneste ord mere om det. Jeg skammer mig over, hverken have energi eller lyst til, at se de mennesker, som burde stå mig nærmest. Jeg skammer mig over, at jeg ikke magter at holde alle boldene i luften på en gang. Jeg vælger at sidde her med min kaffe og kigge ud i luften, istedet for at gøre det som jeg føler jeg burde. Og jeg skammer mig virkelig over, at jeg prioritere mig selv først, før alle andre.
Jeg mærker skammen dybt i min mave. Jeg mærker den og giver den lov til at være der. Fordi jeg ved, at den her følelse er meget større end det her øjeblik. Den går langt tilbage. Længere tilbage end mig. Den handler om ikke at kunne det hele. Den handler om at acceptere mig selv, med al min uperfekthed. Den handler om angsten for at blive udstødt af flokken. Den handler om kontroltab. Den handler om, at der altid er en risiko for, at du ser på mig og ryster på hovedet af det du ser. I bund og grund så skammer jeg mig over at være menneske. Jeg skammer mig over min egen menneskelige uperfekthed.
Men jeg ser mig selv i øjnene. Jeg hører, hvordan skammen får mig til at lave mærkelige suk, når jeg kommer i tanker om alt det jeg ikke gør. Jeg ser på den. Ser, mærker og lytter til følelsen. Ser på den for, hvad den er. Skam.
Jeg er opfyldt af tunge følelser for øjeblikket. Men alligevel tager jeg det ene rolige åndedræt efter det andet. Jeg holder trods alt mig selv i hånden. Jeg holder mig og de tre som står mig nærmest, oprejst og navigerer os igennem det kaos som omgiver os. Jeg holder mig. Møder mig selv med omsorg og medfølelse. Jeg vælter ikke. Jeg står her. Trækker vejret ind. Og puster langsomt ud. Føler mig rolig midt i indre og ydre uro. Jeg er her. I mit liv. Intet er i vigtigere end det, hvisker jeg stille til klumpen i min mave. Intet er vigtigere end det. Intet.
