Jeg hjælper mennesker med at finde hjem, og skabe en dybere forbindelse – til sig selv, til hinanden og til naturen.

Jeg har altid været optaget af de usynlige forbindelsestråde som får alting til at hænge sammen, og følt mig draget mod det usynlige og det usagt. Alt det som gemmer sig under overfladen og som de færreste af os har et sprog for. Jeg er optaget af nærvær, kroppens visdom, medfølelse og vores relation til den indre og ydre verden.

Mit arbejde handler om at vække det, vi allerede er: sansende, følende, lyttende væsner. Jeg guider mennesker i at komme tættere på, møde og rumme det indre liv. Med blødhed, nysgerrighed, accept, og nærvær som følgesvende.

Jeg tror på, at vi ikke skal fikses, men mødes med et omsorgsfuldt nærvær. At heling ikke handler om at nå frem til en endedestination, men om igen og igen at få mulighed for møde os selv med omsorg og give os selv det kærlige nærvær som vi længes efter. Jeg tror på, at når vi skaber plads til hele vores følelsesregister – også det smertefulde – bliver vi i stand til at mærke livet mere fuldt ud. Og netop i den åbne tilstand kan glæde, taknemmelighed og kærlighed få plads – ikke blot som følelser, men som brobyggere, der forbinder os med os selv, hinanden og alt levende.

Som alle andre kender jeg til livets smertefulde sider. Jeg ved, hvordan det føles at miste forbindelsen til sig selv, og jeg har haft en dyb længsel efter, at finde hjem. Og jeg har erfaret, at forbindelsen kan genoprettes. Ikke gennem pres eller præstation, men gennem nærvær, stilhed og ærlig kontakt.

Som en del af min rejse hjem til mig selv, har naturen været en stor støtte og sparringspartner. I perioder, hvor livet gjorde ondt, har jeg haft nogle dybe oplevelser af, at blive rummet præcis som jeg er, og det har på mange måder ændret mit forhold til mig selv. Jeg har igen og igen oplevet hvordan naturen spejler mine indre tilstande og giver mig adgang til en dybere forståelse af, hvem jeg er. Den minder mig om det, jeg har glemt – og gør det muligt at mærke mig selv med en ny klarhed og ro.

Derfor er mindfulness og naturen i dag fundamentet for mit arbejde. Ikke som begreber, men som levet erfaring. Jeg arbejder med relationel mindfulness – hvor forbindelsen til os selv, hinanden og verden omkring os er i centrum. Her handler det ikke om at stræbe efter ro, men om at kunne være med det, der er. At stå med begge ben plantet i det levede menneskeliv, og lade det være nok – også når det er rodet, sårbart og uperfekt.

I 2019 skabte jeg uddannelsen i Naturterapeutisk Mindfulness – en praksis, hvor mennesker får mulighed for at sanse, lytte og være. Hvor vi øver os i at rumme livets bevægelser, mærke vores naturlige tilstand og huske, hvem vi er. Vi er en del af naturen. Vores sjæls rytmer spejler årstidernes skiften og stilhedens dybde. Når vi tør åbne os for det, opstår en særlig form for forbundethed – en hjemkomst.