Så er jeg efterhånden landet efter to intense undervisningsdage i skoven.
De første moduler på uddannelsen i naturterapeutisk mindfulness handler først og fremmest om at komme hjem. Til sig selv. Til sin kerne.
Fundamentet for at guide andre, er at være i kontakt med sig selv og den indre stilhed. Fordi i stilheden gemmer forbindelsen sig. Forbindelsen til os selv. Forbindelsen til hinanden. Forbindelsen til naturen. Forbindelsen til livet.
Jeg sender deltagerne ind i vinteren med en invitation til at sætte farten yderligere ned. Til at udforske hvad ro, langsommelighed og stilhed åbner op for. Og til at møde det, der er hele årsagen til, at kun de færreste af os er fortrolige med at være helt stille med os selv.
Derudover har deltagerne en invitation med sig, til at lade mørket og vinteren gøre sit. Mørket hjælper smerten op til overfladen. Hvilket måske er derfor at de fleste af os helst vil undgå eller flygte fra mørket. Derfor er min invitation til deltagerne såvel som dig, at gå ind i mørket i stedet for at flytte dig væk fra det. Fordi lige der ligger kimen til næste års vækst.
For mit eget vedkommende skruer jeg helt ned for mit arbejde i december og januar. Sidste vinter lærte mig i sandhed, hvordan mørket kan skabe transformation, og jeg er klar til at finde ud af hvad denne vinter har med af læring til mig.
