Hej mandag. Du er krydret med syge børn, vejarbejde ?? og en enkelt lus (findes de overhovedet i ental) ? Børnenes soveposer er spredt ud på gulvet fordi de er igang med at lege orme ? Jeg er syg på tredje uge ? og der står fire flyttekasser og venter på at blive pakket ud. Der er tusind ting på min todo liste og jeg er langt bagud med mit arbejde.
Alligevel sidder jeg her, midt i det hele, med et smil på læben. Der er varm kaffe i min kop, jeg er omgivet af bløde børnearme som gerne vil kramme og en notesbog som bare venter på mine ord. Jeg sidder her, lige midt i mit liv og føler mig uendelig taknemmelig over at der er plads til kaos og syge børn. Der er så mange små ting jeg kan være taknemmelig over – og jeg er mest af alt taknemmelig for at være nået til et sted i mit liv, hvor depressive tanker ikke længere vinder over livets små lykke glimt. Det er ingen selvfølge, at det er sådan – jeg mærker stadig hvordan den depressive og melankolske del af mig, altid står klar til at hive mig ned. Men jeg vælger hver dag at bevæge mig op og strække mig mod lyset. For mig er det et valg. Et valg jeg træffer hver dag.
Jeg overgiver mig til den her dag. Med alt hvad den bringer. Jeg overgiver mig til denne smukke dag i mit liv.
#hejmandag #taknemmelig #dennedagetliv #nærvær #gribdagen #mindfulness #mindfulnessmednina #mindfulforandring #depression #stress #overgivelse #indrefred #indrero #slutfredmeddigselv #julefred #julefredindenidig #julefredmednina