Hvornår har du sidst sprunget ud i det uvisse?
Hvornår har du sidst sprunget uden at vide hvor og hvordan du ville lande?
Jeg kunne se usikkerheden, mens han løb henimod åen, men usikkerheden stoppede ham ikke. Han sprang uden at vide hvor han ville lande. Han sprang selvom der var en risiko for, at han ville slå sig. Han sprang på trods. Det er det børn kan, hvis vi giver dem lov til det. De hopper ud i det uvisse og bryder grænserne for hvad de kan. Konstant.
Voksne derimod… Vores evne til at bryde vores egne grænser, vores evne til at springe ud i det uvisse, vores mulighed for at nå stjernerne, begrænses konstant af ‘Hvad nu hvis…’
.
Hvad nu, hvis vi slår os.
Hvad nu, hvis vi rammer jorden med et brag.
Hvad nu, hvis vi ikke har evnerne til at springe så langt.
Hvad nu, hvis det, der venter på den anden side, ikke lever op til forventningerne.
Hvad nu, hvis vi bliver våde, kolde, trætte, sultne.
Hvad nu, hvis andre ikke elsker os, når vi pludselig står på den anden side af åen.
Hvad nu, hvis vi dør!
.
Hvad nu, hvis vi sprang og indså at vi kunne flyve…
