Jeg har lyst til at dele noget virkelig sårbart med dig. Jeg skriver dagligt i min notesbog. Nogle dage sender jeg mine tanker ned på papir, andre dage skriver jeg med min sjæl. Og det er her det sårbare kommer ind i billedet fordi, hvordan kan man skrive med sin sjæl…? I bund og grund så aner jeg ikke, hvem og hvad min sjæl er. Men jeg har en følelse af, at min sjæl er ubetinget kærlighed. Det er en stemme jeg har fået kontakt til gennem meditation og nu også i min skrivepraksis. Jeg beder den om hjælp, råd og vejledning, og jeg får altid kærlige og støttende ord tilbage.
Indtil nu har ordene boet i min notesbog. Det er dem der guider mig og viser mig vejen hjem. Men det føles som om, at ordene er klar til at blive delt med andre end mig. Det er sårbart at dele noget, som jeg ikke føler er mine ord, men som jo er skrevet med min håndskrift, i min notesbog… Men nu sender jeg dem ud i verden velvidende, at du nok også har brug for kærlige og støttende ord.
Det her var ordene, som kom til mig i morges:
‘Nina… Mærk kærligheden. Stop op et øjeblik og mærk hvordan kærligheden omslutter dig. Du er støttet. Hver dag og hele tiden. Du er ikke alene, som du tror. Kærligheden er der. Læn dig ind i den. Træk vejret med den. Lad den være afsættet for alt hvad du gør.
.
“Men jeg ved ikke, hvordan jeg kommer videre…”
Gør du ikke? Gør du virkelig ikke? Et lille skridt Nina. Hvert skridt åbner op for noget nyt. Din udfordring er, at du gerne vil regne det hele ud. Du vil gerne se og vide, hvor dine skridt fører dig hen. Men det er ikke sådan det fungerer. Et lille skridt og se så hvad det åbner op for. Læg dit fulde fokus på det ene skridt. Ikke de ti næste. Men det ene. Et skridt og derefter beslutter du hvad det næste skal være.
Du er bange. Jeg mærker det. Du er bange, fordi du ikke ved, hvad der venter dig. Du er bange fordi du ikke har kontrol. Du er bange for at gøre noget forkert og for at du derved ikke når det mål du ønsker. Du er bange for at tage et skridt fordi tænk hvis det var det forkerte… Du er bange. Og det er fuldt forståeligt. Det er nyt for dig. Du plejer at stoppe nu. Men lige nu er der ingen vej tilbage…’
.
Så du må begive dig ud i det ukendte land. I fuld tilllid til at universet har dig, holder dig, støtter dig. Det gør det. Jeg lover dig at du er fuldt støttet. Men nu må du tage det første skridt derud. Ud i det du ikke kan se. Ud i det uvisse. Stop med at regne det ud. Stop med at tænke dig frem.
Uv