Jeg har en længsel efter at sætte mig selv mere fri. At kunne dele frit, uden at lade alting glide igennem den indre kritikker først. Fordi jeg kan mærke, at jeg holder mig selv tilbage.
Der falder tit indsigter, nye forståelser, ord, sætninger og ideer ned i min turban. Men inden jeg får set mig om, så er livet gået videre og ordene tabt. Måske kommer de tilbage i en anden form. Måske glider de videre til andre. Måske var det blot en forståelse eller indsigt, som var tiltænkt mig. Måske var det rent faktisk meningen, at jeg skulle sende det videre ud i verden, uden at analysere det først.
Summasummarum er, at jeg holder mig tilbage fra at lege og eksperimentere, og fra at dele uden andet formål end, at det blot var det livet bragte mig i dette øjeblik.
Derfor har jeg lyst til at udforske, hvad der sker, når jeg blot deler uden formål.
Så i dag deler jeg et hverdagsglimt. Fordi her bor min glæde. I de små øjeblikke. Med de mennesker der står mig nærmest. Det er her livet flyder igennem mig og giver mig mulighed for at lære og gro.
Mens Thomas hygger sig med saunagus, morgenyoga og indsigtsfulde samtaler i Sverige hos #skovenkalder har jeg været alene med børnene et par dage. Det har givet mig mulighed for at mærke, hvordan et åg er blevet løftet fra mine skuldre. Førhen følte jeg mig alene og sårbar, når jeg var alene med børnene. Nu mærker jeg lethed. Det er nyt og virkelig rart. Nogle gange sker de små skift uden vi selv opdager det, og lige her, ved morgenbordet med min søster og hendes børn, fyldte det mig med glæde, at livet ikke er så tungt og alvorligt længere.
