Jeg forstod ikke al den snak om lys.
Indtil jeg pludselig forstod den alligevel.
En dag mens jeg mediterede blev jeg opfordret til at sende kærlighed til mig selv.
Og lige der.
Den dag.
I det sekund.
Forstod jeg pludselig.
At kærlighed ikke er ord.
Kærlighed er nærvær.
Og lige der.
Den dag.
I det sekund.
Forstod jeg pludselig.
At selvkærlighed betød at være nærværende med mig selv.
Selvkærlighed er at rette min fulde opmærksomhed indad. At være nærværende med alt det der glider igennem mig. Og dermed lyse mørket op.
Og lige der.
Den dag.
I det sekund.
Forstod jeg pludselig.
At kærlighed er mit lys.
Og før jeg kan dele mit lys med andre, må jeg først dele det med mig selv.
Så de her ord går ud til dig, der gerne vil dele dit lys med verden.
Du kan ikke dele dit lys med andre. Før du har delt det med dig selv.
Du kan ikke dele din kærlighed med andre. Før du har delt den med dig selv.
Du kan ikke dele dit nærvær med andre. Før du har delt det med dig selv.
Du må lyse ind.
Før du kan lyse ud.
