18. november 2017

Hvad havet lærer mig

De få sekunder, hvor kroppen synker ned i det iskolde vand, de er intet mindre end magiske. Jeg øver mig i, at være helt stille indeni, lige inden jeg går ned i vandet. Jeg kan sagtens fortælle mig selv, at det er for koldt til at bade. Det er bare en tanke. Det er aldrig for koldt til at bade. Min krop kan sagtens klare det. Den reagerer selvfølgelig på kuldechokket, men den kan sagtens klare det. Så at tillade mig selv, at være stille og fuldt opmærksom mens jeg går ned i vandet, det er den vildeste oplevelse.


Lige her ved havet, og under den kolde bruser, har jeg lært mine vigtigste lektioner omkring mindfulness.


Vinterbadning har lært mig, at hvis jeg lader tankerne glide til side og tager imod de rene rå oplevelser, der kommer, uden at tankerne blander sig, så kan jeg alt.


Jeg øver mig dagligt under bruserens iskolde vand, på at lade tankerne om kulden træde til side, og lade kroppen sanse vandet. Det er kun koldt, når jeg tænker, det er koldt. Hvis jeg slipper tanken, så er det bare en fornemmelse af vand mod kroppen. Kroppen reagerer altid på det kolde vand ved at hyperventilere, men hvis jeg står stille, helt stille, og bare lader kroppen reagere, så mærker jeg noget ganske andet… Jeg kan nemlig stå helt stille og lade kroppen reagere, UDEN selv at reagere med! .

Og DET er, for mig, essensen i mindfulness. Det er, at være åben og opmærksom i nuet, uden at dømme og reagere. .

På samme måde, kan en følelse få lov til at glide igennem mig, uden at jeg behøver at reagere på den. Jeg kan blive ked af det, og så bare stå stille og observere følelsen. Jeg kan blive glad, og lade glæden fylde mig, uden krampagtigt at fastholde den med mine ord eller min telefon. Jeg kan lade livet strømme igennem mig, på godt og ondt, og bare mærke hvordan det rør mig. .

Så kære moder hav, min største læremester, tak for at vise mig, hvad mindfulness virkelig handler om. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *