Vi søger alle efter noget, der kan ændre den tilstand, vi har indeni.
…skrev jeg forleden dag i min notesbog.
Det føltes så sandt da jeg skrev det.
Virkeligheden er, at vi først kan ændre den tilstand vi har indeni, når vi accepterer alt det vi mærker, tænker og føler.
Den eneste vej ud. Er ind.
For at ændre vores indre tilstand må vi vende blikket og opmærksomheden indad.
Lade opmærksomheden kærtegne smerten og frygten.
Lade accepten erstatte kampen.
Lade nærværet hvile lige der, hvor det føles allermest tungt, mørkt og stagneret.
For at ændre vores tilstand må vi først og fremmest VÆRE. Være med det hele.
Og lige der midt i din væren. Sker et skift. En blødhed opstår. En åbning indtræffer. En skift. Et lille bitte skift.
Nogle gange føles det som et strejf af kærlighed.
Nogle gange som en blid brise der efterlader en fornemmelse af lethed.
Nogle gange som en stormflod der hiver alting med sig og det eneste der er tilbage er stilhed.
Et skift. Et lille bitte skift.
Men den eneste vej ud. Er ind.
Du finder aldrig det, du søger i det ydre.
Det bor allerede inde i dig.