NATURTERAPI & NATURTERAPEUTISK MINDFULNESS
Herunder finder du svar på de oftest stillede spørgsmål omkring uddannelsen. Hvis ikke du kan finde dit svar herunder, så er du altid velkommen til at skrive til uddannelseskoordinator Tinamaria på hej@ninalerche.dk
Datoer for kommende hold offentliggøres altid i starten februar.
Pladser på nye hold tilbydes først til dem der står på venteliste. Alle på ventelisten får besked via mail, når vi åbner for tilmelding til nye hold.
Når ventelisten har haft mulighed for at tilmelde sig, så offentliggøres datoerne her på hjemmesiden.
Uddannelsen består af 9 moduler som strækker sig over 2 dage i naturen. Modulerne afholdes med ca. 4-5 ugers mellemrum. Alle moduler afholdes mandage og tirsdage kl. 9.30 til kl. 17.30
Imellem hvert modul mødes vi til online undervisning. Online undervisningen består af øvelser, refleksioner og muligheden for få sparring og stille spørgsmål.
Uddannelsen afholdes i forskellige naturområder på Sjælland, primært omkring København og i nord- og nordvestsjælland. Du får nærmere information om, hvor de enkelte moduler afholdes, når vi nærmer os uddannelses start.
På modul 1, 7, 8 og 9 overnatter hele holdet i naturen.
Vi opfordrer deltagerne til at køre sammen, og vi hjælper gerne med at finde løsninger på, hvordan du finder vej ud til de forskellige naturområder.
Du står selv for at medbringe mad, snacks og drikkevarer til hvert modul. Du kan evt. tilberede din mad over bål eller på en trangia.
Du bedes medbringe varmt tøj, sidde-/liggeunderlag, regntøj, praktisk fodtøj, vanter, hue, drikkeflaske og toiletpapir. Det er ikke en overlevelsestur, men sørg for at være klædt på efter vejret og medbring nok tøj til at du kan holde varmen hele dagen.
På modul 1, 7, 8 og 9 overnatter du ude i naturen. Du kan enten medbringe dit eget telt, hængekøje eller sove i shelter. På disse moduler bedes du ligeledes medbringe sovepose og liggeunderlag.
Vi har pt. 16 deltagere på det nuværende hold.
Da der er stor efterspørgsel efter at være med på uddannelsen, tilpasses holdstørrelsen løbende. Vi har dog fokus på at holdene ikke bliver for store.
Prisen for at deltage på uddannelsen er pt. 36.000 kr.
Når du er optaget på uddannelsen betaler du 4.000 kr. Det resterende beløb kan enten betales over en rate á 32.000 kr., fire rater á 8.000 kr. eller otte rater á 4.000 kr.
Ved afmelding 30 dage før uddannelsesstart opkræves 50% af uddannelsens fulde pris. Senere end 30 hverdage før uddannelsens startdato opkræves den fulde pris for uddannelsen.
Prisen justeres hvert år, samtidig med at de nye datoer for næste hold sættes.
Du ansøger om en plads på uddannelsen ved at udfylde vores ansøgningsformular.
Vi åbner først for ansøgninger, når datoerne for det kommende hold er fastlagt.
Du kan skrive dig på venteliste til de kommende hold her.
Har du spørgsmål omkring uddannelsen, så er du velkommen til at kontakte
uddannelseskoordinator Tinamaria på hej@ninalerche.dk