18. januar 2018

The slower you go, the more you feel

Heyyyyyy stop lige… Jeg lover, at jeg kun forstyrrer dig et liiiiille øjeblik.

Fjern fingrene fra skærmen, eller hånden fra musen.
Tag så en dyb vejrtrækning. Træk vejret helt ned i maven. Og pust laaaaaangsomt ud.

Mærk. Mærk hvad der sker inden i dig lige nu. Hvordan føles din krop nu, hvor du har sluppet skærmen? 
Okay du må gerne scrolle længere ned i min tekst. Men giv alligevel dig selv lov til at slippe et øjeblik.

Slip det du har gang i.

Sæt farten ned.

Og mærk. Bare mærk. 
Mærk ind i dig selv. 
Måske mærker du et ubehag, fordi jeg stoppede dig midt i din tankeløse gliden ned igennem Instagrams mange ord, billeder og videoer. Indtryk, som der, uden du ved det, fylder dig op. 
Måske mærker du, hvor rart det er at stoppe op et øjeblik…? Sid et øjeblik og giv dig selv lov til at mærke livet. Mærk det liv, som passerer igennem dig lige nu. 
Hvordan føles det? 
Hvordan føles det at stoppe op?

I mens du sidder her, helt stille. Mærk så hvordan dagens tempo er. 
Hvordan har du bevæget din krop igennem dagen? Har du langsomme, sanselige og opmærksomme bevægelser. Eller bevæger du din krop som en maskine, der klarer alle opgaverne for dig?

Hvordan er hastigheden på dit åndedræt? Trækker du vejret hurtigt og ubevidst. Ind. Ud. Ind. Ud. Eller tager du langsomme og dybe åndedrag?

Hvilket tempo bevæger dine tanker sig med? Hopper du fra den ene tanke til den næste, uden at du overhovedet lægger mærke til, at det er tankerne der driver dig fra den ene til den anden opgave? Eller er der ro i hovedet?

Når du fastholder dig selv i et højt tempo, så mister du noget meget vigtigt.

Hvis du konstant er oppe i tempo. Fylder på. Fylder i. Fylder dig selv med andres ord, billeder og videoer. Så mister du kontakten til det aller vigtigste. Kontakten til dig selv. 
Du er nødt til at sætte farten ned. 
Indimellem. 
Om ikke andet så bare 2 minutter. Hvor du sidder helt stille og kigger ud i luften. 2 minutter hvor du bevæger kroppen i slowmotion. 2 minutter hvor du mærker din vejrtrækning. 2 minutter, hvor du laver absolut ingenting. 

Udover en lang to-do liste så er der én, ofte overset, årsag til at mange af os fastholder et højt tempo. Det høje tempo, farten, hoppen fra ting til ting, fylden på og fylden i det fjerner os nemlig fra at mærke. Mærke os selv. Fordi når du mærker dig selv. Når du er i kontakt med dig selv, så mærker du det HELE. Du mærker alle de steder, hvor kroppen gør ondt. Du mærker tristhed, vrede, frustration, kedsomhed… Du mærker det ALT. 
Så når tempoet er højt, så er det også en måde at dulme på. En måde at dulme livet. En måde hvorpå du undgår at mærke dig selv. 
Tit når går langsomt eller sidder helt stille i længere tid. Så mærker jeg et ekstremt ubehag. Ubehaget ved at lave ingenting. Jeg får lyst til at åbne en bog, gå på Facebook, eller sågar lægge vasketøj sammen. Bare for at fjerne mig fra ubehaget. Jeg får lyst til at sætte farten op!

Når jeg mærker den følelse af ubehag. Så fortæller det mig én ting. Og det er, at jeg skal blive siddende. Bliv siddende og mærk. Bliv siddende og vær med ubehaget. Bliv nede i tempo og vær med alt det der dukker op. Det føles ikke rart. Nej. Men det er en absolut nødvendighed. For at bevare kontakten med mig selv.

Så hvordan er dit tempo i dag?

Er det DIG der har foden på speederen. Eller er der en anden mere ubevidst del af dig, der forsøger at holde tempoet oppe?

Holde tempoet oppe, så du undgår at mærke det liv der glider igennem dig. 
Netop nu?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *