Med et stille suk daler bladet mod jorden. Lægger sig blødt tilrette. Overgiver sig. Uden kamp. Blot et stille suk.
Kære lille blad. Tak fordi du begejstrede mig med din sprødhed og smukke farve i foråret. Tak fordi du skabte musik som blandede sig med mine taktfast skridt hele sommeren. Tak for at huske mig på magien og på at nyde livet, som du hang der med dine smukke efterårsklæder. Og tak for at minde mig om at overgivelse og slip er forudsætningen for at nyt kan spire frem. Tak.
