‘Hvor er børnene egentlig henne…?’ var en af weekendens mest brugte sætninger. I timevis legede de syv børn i skoven og ved stranden. Når de kom tilbage, for at få en bid mad eller lidt vand, var de smurt ind i ler, lommerne var fulde af sten og de havde lys i øjnene.
Alberte følte vi havde været på ferie, da vi landede hjemme i varmen søndag eftermiddag. Jeg tror hun har ret. Vi mistede tidsfornemmelsen og var langt væk fra hverdagen, så det kan vi vist godt kalde ferie. Weekendferie.
Der hænger stadig en duft af bål i vores tøj. Historierne som vi fandt på omkring bålet, danser stadig i mine tanker. Nattehimlen så klar og fuld af stjerner og manglen på nordlys står tydeligt for mit indre øje. Solen har givet mine kinder fregner og kulden der bed lørdag nat kan stadig mærkes.
Hvis jeg ku’ ville jeg sende dig en bid af den følelse som min ‘weekendferie under åben himmel’ har svøbt mig ind i.
Men istedet vil jeg blot sige; Se så at komme afsted. Hvis ikke nu, hvornår så? .
.
.
#sheltertur #familieidetfri#weekendferie #natureness#earthfulness #tilbagetilnaturen#naturterapeut#naturbaseretmindfulness #naturterapi#friluftsliv #mindfulnessinaturen#intothewoods #outdoorfamily#udinaturen #jordforbindelse#jordenstemme #natureconnection#naturewisdom #natur