September måneds invitationer

Jeg sidder og skriver septembermåneds arbejdsflow dokument. Et dokument, som jeg laver hver måned for at sætte retning for mit og mit teams arbejde.

September siger du. Det er så let, blot at skrive, at det er nu vi skal høste. Men hvad er det egentlig september kommer med. Hvad er det lige præcis denne september inviterer mig og os til? Jeg stiller mit spørgsmål. Kigger mig omkring. Kører ud til havet og spørger bølgerne, hvad de har at sige. Havet virker ligeglad med høsten. Bølgerne skvulper som de plejer. Temperaturen er faldet en smule. Havet bevæger mig blot og hver en bølge fortæller mig at, høst er blot høst, en bevægelse som strømmer igennem mig. En bevægelse som gør mig klar til vinteren.

Jeg går ud i min have og lader smagen af brombær vække mig. Overraskes over hvor mange brombær der er i år, og begejstres af, hvordan brombær altid gror frem uden min hjælp. Går ind i mit drivhus og ser på mine tomatplanter som mangler vand. Her er brug for min hjælp og jeg bliver endnu engang i tvivl om det er rigtigt at gro ting i min have, som har brug for så meget vand. Går til mine højbede og ser ikke andet end det kaos som hønsene har skabt i bedet, hvor der skulle vokse kartofler, løg og gulerødder. 

Jeg føler altid en vis udmattelse, her for foden af efteråret. En lyst til at lægge mig ned. Men det er endnu for tidligt. Det ved jeg. Jeg ved at efterårets kraftanstrengelse fører mig til vinterens hvile. Jeg mærker den samme opgivenhed, som da jeg var barn og kiggede på det hav af halmballer der skulle flyttes op på halmloftet. Jeg orker ikke, men jeg gør det alligevel. Fordi halmen bragte os varme til vinteren. Tomaterne bringer sommerens sødme med ind i mørket. Og den indre oprydning som jeg også står lige midt i, skaber plads til at vinteren kan føre mig endnu dybere ind mod mit eget centrum. Måske hænger udmattelsen sammen med, at jeg høster hele året. Høst er en tilstand som jeg igen og igen og igen møder mig selv og mit liv med. Fordi jeg gerne vil lære. Forstå. Dykke dybere.

Måske er det derfor, at jeg også føler en trang til at fejre. Fejre det året har bragt os. Fejre den livskraft som sommeren kom med. Den livskraft, som jeg skal næres af det næste halve år. Den livskraft som har skabt maden på mit bord og styrken i mit blik. Den livskraft som jeg mærker bølge igennem mig, og som minder mig om, at det endnu ikke et tid til at give slip. Der er stadig arbejde der skal gøres. Der er stadig en bølge af kraft, som jeg kan ride på helt ind i vinteren. Jeg mærker en trang til at fejre og skriver mig bag øret at i oktober vil jeg fejre mig og min virksomhed – men lige nu er der arbejde der skal gøres. 

Og i mit dokument skriver jeg:

Høst er en handling, høst er en tilstand, høst er en bevægelse, en kraft som vi kan bruge til at skabe fundament. Et fundament i form af en slags spisekammer fuld af sommerens sol, livskraft og erfaringer. Et fundament som giver os ro, tid og plads henover vinteren.

Så i denne måned, høster vi både på det indre og det ydre plan. Hvad har vi lært, hvad vil vi bringe med os videre? Vi høster læring af den erfaring som året har givet os. Vi samler, plukker, ser os selv i øjenene, sletter, rydder op og skaber plads til det hele inde bagved vores fire ‘usynlige’ mure.

Det vi høster omsætter vi til handling. Vi skaber fundamentet for næste års uddannelse. Vi gør så meget som muligt klar til vinteren.

I september høster vi. Igen.

Jeg ønsker dig en smuk september måned, herfra mit arbejdsbord, hvor jeg stadig sidder med vådt hår fra min tur i havet, svøbt i solens stråler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.