Idag skal jeg interviewe @stinemariamollie til min podcast #sensitivestemmer vi skal snakke omkring sensitive mænd og drenge, og om de udfordringer, styrker og fordele, der er ved at være sensitiv mand.
Det er et emne der ligger mit hjerte så nært. Kan du se ham den lille gut på mit billede? Han åbnede døren ind til det at være sensitiv for mig. Og den her lille dreng, som idag er knap så lille, han har lært mig alt, hvad jeg ved, omkring det at være sensitiv og dreng.
Jeg har altid haft lidt svært ved at sætte ord på det vi oplevede med ham, da han var lille. Udadtil var en han en glad dreng, han var god til at lege med andre børn, meget eftertænksom og følsom. Men hvad kun ganske få så, var hvordan hele hans lille krop reagerede, når han havde fået for mange indtryk i løbet af dagen. En familiefest, en halv dag i vuggestuen, en middag med gode venner, et mødregruppebesøg, en tur i zoologisk have, sågar en tur i netto, dagligdagsting som vi alle fylder vores dage op med, var tit for meget for den her lille sensitive gut. Hvilket resulterede i de vildeste skrigeture, og senere, da han blev større, kastede han med ting, slog og sparkede, når kroppen bare havde brug for at reagere.
Jeg har haft svært ved at forklare pædagoger, familie og venner, hvad det var der skete med min lille dreng, når der havde været alt for mange input i løbet af en dag. Fordi alle reaktioner kom først, når vi var hjemme og hoveddøren var lukket bag os. Hvilket jeg ser som et tegn på, at her i sine forældres favn, følte han sig tryg nok til at bare være. Men det har været nogle sindsygt hårde år, hvor vi har skulle lære, hvordan vi skabte den bedste balance for ham og resten af familien.
Læg så en sensitiv mor oveni puljen og overvej, hvordan hun reagerer, når alting spidser til, når hendes barn bare græder og græder og hun intet kan gøre. Jeg har følt at jeg var på overarbejde 24-7 fordi jeg konstant skulle forudse, hvordan vi bedst muligt passede på Tobias. Samtidig så var jeg dengang utrolig dårlig til at sætte grænser og sige fra. Jeg kunne ikke finde ud af at passe på mig selv, så derfor følte jeg heller ikke, at jeg fik passet godt nok på ham…
Men vi lærer jo hele tiden. Jeg er ikke den samme i dag, som jeg var dengang. Idag ved jeg, hvad det kræver, at skabe en balance i hverdagen for hele familien. Jeg ved, der ikke skal være for mange aftaler. Jeg ved, at vi ikke kan fylde ugen ud, som jeg ser mange andre gør.
Her er ro og tid hjemme det vigtigste for at vores familie fungerer. Det er tit svært for andre at forstå, hvorfor han går hjem, hver dag, når skoledagen slutter, istedet for at blive på skolen sammen med sine venner. Svært at forstå, hvorfor vi er nødt til at have minimal skærmtid, da for meget iPad eller fjernsyn er noget af det allerværste. Svært at forstå, hvorfor han ikke går til tre forskellige sportsgrene, eller har legeaftaler flere gange om ugen. Det kan være svært at forstå, at vi på en dag som i går, hvor vi var i planetariet i to timer, ender i en dreng der ligger og græder på bagsædet af bilen på vej hjem. Der er så meget vi ikke ser, når hoveddøren lukker sig bag vores familier. Og det kan være så sindsygt svært at finde en vej, som ikke ligner den alle andre følger. Men nogengange er det på de utrådte stier, at vi finder balancen.
Så her, sammen med den her lille dreng ændrede min verden sig. Jeg ved at han resten af livet, skal lære og huske at passe på sig selv, og derfor er jeg også SÅ spændt på mit interview med Stinemaria i dag. Spændt på at høre hendes pointer og syn på hvordan det kan opleves at være en sensitiv mand i en verden, som igennem generationer har hyldet den knoklende og lidt ufølsomme mand, som var han alt, hvad en mand skulle være.
