Sekundet inden…

Sekundet inden solen bryder igennem skyerne.

Sekundet inden barnet kommer til verden.

Sekundet inden du falder i søvn.

Sekundet inden skænderiet slutter.

Sekundet inden barnet stopper med at græde.

Sekundet inden han træder ind af døren.

Sekundet inden maden sættes på bordet.

Sekundet inden… Sekundet inden er intenst og skelsættende – men vi griber det sjældent fordi vi længes. Længes efter at solen bryder igennem, at barnet ligger i vores arme, at søvnen indtræffer, at der bliver stille, at den store kærlighed rammer os og at sulten stilles. Vi længes. Efter det der kommer.

Sekundet inden er klimaks.

Sekundet efter har du glemt sekundet inden.

Måske skal vi indimellem tillade at sekundet inden, føles som år, og huske på at sekundet inden er en lige så stor del af livet, som det sekund vi går og venter på.

Hvert sekund er liv. Dit liv.

#notertilmigselv #længsel#sekundetinden #mindfulness#mindfulforandring #sensitiv#naturnoter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *