Sæt farten ned

Tør du…

Sætte farten ned? Altså helt derned, hvor du næsten går i stå? For øjeblikket eksperimenterer jeg med at sænke mit tempo. Når jeg er ude og gå, så ændrer jeg tempo undervejs. Og imens observerer jeg, hvad det gør ved mig.

Jeg vil gerne invitere dit ind i en verden af langsommelighed. Hvordan føles tanken? Du kan prøve det allerede nu. Gå dig en tur, hvor du går langsommere end normalt. Mens du går, så begynd langsomt at sænke tempoet. Og når du så har sat tempoet ned, så sæt det endnu længere ned. Og længere endnu. Og lidt længere. Dit tempo skal helt der ned, hvor det næste skridt er, at du går i stå.

Først der mærker du for alvor. Dig selv. Verden.

Det kan være angstprovokerende at sætte farten så meget ned. Verden begynder at fare forbi dig.

Du skal helt derned for at genetablere kontakten. Til dig selv. Til dit hjerte.

Mærk dine fødder.

Mærk hvert skridt.

Træk vejret.

Se hvordan alting suser forbi dig.

Observer at selvom du nærmest er gået i stå, så kommer du stadig fremad.

Se DET er små skridt. Det er sådan det mærkes, når du bevæger dig langsomt fremad. Det er sådan du forandrer dig i et tempo, hvor du selv kan følge med. Små skridt er vejen til varig forandring. Det er den eneste måde, hvorpå vi virkelig kan mærke livet. Mærke os selv.

Tør du?

2f0d809b-aa0d-4e57-91f5-75a1f7eb15e5

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *