Jeg drømmer om at sende røgsignaler. Ud i natten. Drømmer om, at du dufter røgen og forstår dens budskab
Jeg drømmer om, at du modtager mit lydløse kald. Mærker. Og føler hvordan det trækker i dig
Jeg vil så gerne invitere dig med mig. Ud i det virkelige liv. Mødes med dig. Snakke med dig. Give dig et kram. Dele mine ord og min visdom med dig og lytte til den visdom, som du har lyst til at dele mig
Men jeg ved ikke, hvordan man sender røgsignaler..
Jeg kender snart ikke andre kommunikationsveje end den vi har her .
Men jeg længes efter noget andet. En anden vej. En vej jeg endnu ikke kender
Da jeg slettede min insta og facebook app i torsdags. Mærkede jeg endnu engang den frihed der opstår, når min telefon ikke er en del af mit liv. Jeg mærkede også trangen til at flygte. Ud af mit virkelige liv og herind i den dyne af ord og billeder, som dulmer alt. Men jeg har ikke lyst til, at hverken flygte eller dulme. Jeg vil mærke mig selv og mit liv. Og jeg har så uendelig svært ved at finde den balance med min telefon i hånden (oh my jeg har ikke lyst til at dele den del af mig selv, men det er altså sandheden)
Lige nu er jeg træt af at dele. Har ingen lyst til at være online
Jeg har lyst til at være mig. Uden for skærmen. Uden telefonen i hånden. Fordi der så meget ro herude
Så lufter du røgen? Ser du mine små røgskyer glide henover himlen? Hvis du gør, så kom med mig. Ud i skoven. Eller bare hjem i min stue. Fordi jeg har så meget jeg gerne vil dele med dig. Så meget som gerne vil ud. Jeg vil så gerne dele, den gave der ligger i, at være nær sig selv. At mærke, smage, dufte og lytte til lyden af det liv der glider igennem os. Dele den frihed der opstår, når du ser på dig selv med kærlige og medfølende øjne. Jeg vil så gerne dele… ude i den virkelige verden
Bålet brænder inden i mig. Røgen står ud gennem ørerne. Så måske lykkes det mig alligevel at sende et enkelt røgsignal af sted. Ud i natten. Og måske finder det vej til dig
