To døgn i skoven med overskriften “Rewild yourself”. Hvordan oversætter jeg det til dansk? Rewild… Jeg kan faktisk ikke finde ord der beskriver den her weekend.
Men jeg vil alligevel prøve, at sætte ord på det. Fordi det er vigtigt. For mig. Og for dig.
At genopdage forbindelsen til ‘naturen’. Naturen… Det giver slet ikke mening at snakke om natur, som noget der eksisterer uden for os. Du er natur. Jeg er natur. Vi er natur. Planter, træer, mennesker, dyr, vand og jord alt er forbundet. Sammen udgør vi det, vi kalder natur. Og alligevel taler vi om naturen. Som en ting. Som noget der eksisterer udenfor os. For mig handler rewilding om at nedbryde denne grænse. Imellem den indre og den ydre natur. Rewilding handler om at mærke, hvordan der ikke er nogen grænser. Hvordan alt er energi, og hvordan vi ved at sætte os sammen med træer, planter og dyr kan kommunikere med dem og med os selv igennem vores følelser.
Men her sidder jeg. Hjemme i min varme stue. I min bløde sofa. Og skriver om at rewilde. Gennem mit åbne vindue kan jeg høre havens fugle. Mit fignetræ banker stille imod min rude. Men ellers er jeg bare omgivet af fire vægge. Og jeg mærker, hvor bedøvet og bedrøvet det gør mig. At sidde her. Og kigge ud. Samtidig med at det føles så uendelig behageligt. Modsat følelsen af at sidde på den hårde jord i skovbunden med insekter kravlende rundt på kroppen.
Jeg fornemmer så tydeligt, hvordan madrassens blødhed står i skærende konstant til mit liggeunderlag i teltet. Jeg mærker, hvordan kroppen falder til ro. Falder i søvn. Går i dvale. Når jeg er herinde. Det føles så godt, rart og ubesværet at gemme sig bag de fire vægge. Samtidig så føles det som en lille død hver gang jeg lukker døren og lægger skoven bag mig. Vi dør på den her måde. Midt i al blødheden. Fordi vi mister en bid af os selv. Vi mister kontakten til livet der glider igennem os. Mister kontakten til vores natur.
Vi har forvildet os så langt ud af skoven, og ind i en verden hvor alting konstant skal føles så blødt og rart. Så blødt og rart at vi mister følelsen af hvem vi egentlig er.
Rewild yourself. Ordene får lov til at stå for sig selv. Indtil de danske ord dukker op…
