Rikke Hornbæk Mikuta

Rikke Hornbæk Mikuta – Færdiguddannet Naturterapeutisk Mindfulness instruktør i 2022

Mit naturterapeutiske arbejde har til formål at give andre en oplevelse af naturen som en ven; et kærligt og ærligt møde, hvor mennesker kan udforske, hvordan de gerne vil være i verden, når der ikke er nogen krav til at være på en bestemt måde. Hvor legen og nysgerrigheden erstatter seriøsiteten og frygten, og stilheden og nærværet erstatter evig stimuli, indtryk og krav.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner, vandringer og workshops i naturen, som tager afsæt i mine levede erfaringer, mindfulness og naturens årstider og invitationer, der støtter deltagerne til at komme ud af hovedet og ned i kroppen, koble sig på nuet og mærke vigtigheden af det helt simple, der også er det allerstørste.

Udover det arbejder jeg som portrætfotograf, hvor jeg tager billeder for solo-selvstændige, der arbejder i og med naturen og bevidner mennesker dér, hvor sårbarheden bor og hjertet står allermest åbent – altsammen i naturens trygge favn.

Område: København og omegn