Overspringshandlinger. Hver gang noget nyt skal fødes. Ideer er der nok af. Men handlingen kniber det mere med. Måske ser det ikke sådan ud. Udefra. Men indeni føles det som om, at der sidder en prop fast i badekaret. Jeg hiver og hiver. Men den vil ikke op. Lige i dag kan jeg være med det. Andre dage gør det mig ked af det. Ser mig omkring. Jeg ser ingen andre, som kæmper med proppen i badekaret. Men måske er det bare fordi vi sjældent deler. Når vi sidder fast. Når det gør ondt. Når vi skammer os. Over os selv.
Det værste er næsten, at når proppen sidder fast. Så føles det som om at al energi bliver inden i kroppen. Der er ingen kanaler, hvor jeg kan få afløb. Og dog. Det hjælper mig at løbe, danse og gå. Bevæge energien indeni. Men jeg har så mange ord. Som bare vælter rundt. Indeni. Mens jeg venter på at proppen løsner sig.
