Jeg har glædet mig meget til at dele denne episode af Naturens Stemmer, hvor jeg snakker med Doreen fra @mind4nature omkring natur, stress og naturspiritualitet.
Doreen, der bl.a. er natur- og stressvejleder, ejer firmaet mind4nature og afholder stilledage og skovbadningsture. Derudover står hun bag den 1. årige Natur- og stressvejleder uddannelse.
I podcasten fortæller Doreen om sit arbejde med stressramte i naturen, og hun fortæller om, hvordan vi både kan bruge naturen til at forebygge og behandle stress.
I løbet af vores samtale, kommer Doreen og jeg ind på emner som:
? Oplevelsen med at flytte fra København og ud på landet
? Hvad vi kan lære af at følge årets rytme
? Hvordan vi kan udforske og arbejde med forholdet til bestemte årstider
? Hvorfor naturen er så vigtig både ift. at forbygge og behandle stress
? Om at gå udenfor stierne i skovene og bevæge sig ud i den mere vilde natur.
? Om de oplevelser alenetid og langsommelighed i naturen kan åbne op for
? Naturspiritualitet og shamanisme
Vi taler også om at forbinde sig til mørket. Om hvordan det både kan være skræmmende og smukt. Om at opdage mælkevejen en stjerneklar vinterfrostdag, og møde uendeligheden ved at stå ansigt til ansigt med noget så stort og ubeskriveligt smukt.
Doreen fortæller om den genstand, som symboliserer hendes forhold til naturen. Hvad det er for en genstand Doreen har medbragt kan du høre, når du lytter til interviewet. Hendes genstand knytter sig til en sharmanistisk og spirituel kontakt med naturen. Du kan høre, hvordan Doreen afsøgte forskellige religioner, før hun fandt hjem – og hvordan hun ad den vej har arbejdet med kraftdyr og med at forstå naturens symbolsprog.
Hvis du har lyst til at lytte med, så finder du podcasten herunder, hos Spotify, iTunes og hos andre podcasttjenester ?
Læs mere om Doreen @mind4nature og hendes uddannelse til natur- og stressvejleder på www.mind4nature.dk