Naturens invitationer #2

Kom og skub til mig.
Ej kom nu.
Skub til mig.
Læg hænderne mod min stamme og skub.
Mærk hvad der sker, når du presser al din vægt ind imod mig.
Mærk hvad der sker når du bruger hver en muskel og al din kraft på at vælte mig.
Hvad mærker du?

Mærker du min styrke?
Mærker du din styrke?
Mærker du at min styrke bliver til din styrke?

Når du bliver træt, så læg blot armene omkring mig.
Mærk hvordan jeg stadig står lige her selvom du skubbede til mig.
Mærk hvordan livet bruser igennnem mig og tag imod.
Mærk følelsen af min ru stamme mod din kind.
Mærk dit hjerte og mærk hvordan du kan dele hvert et hjerteslag med mig.
Overgiv dig til visheden om at du ikke kan vælte mig.
Og mærk hvordan ingen kan vælte dig, mens du står her med kinden og brystet åbent, givende og modtagelig imod min tykke stamme.
Kom og skub til mig.
Ej kom nu.
Skub til mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *