Der er forandring kodet ind i min DNA. Jeg kan ikke huske et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke har tænkt, spekuleret på og følt et akut behov for forandring. Forandring af verden. Forandring af den måde, hvorpå vi er i verden på. Der har altid brændt en ild i mig, i forhold til at begribe, hvordan vi som mennesker og samfund flytter os. I en positiv og mere bæredygtig retning.
Der var en gang hvor jeg faciliterede forandringsprocesser. Der var engang hvor det mit hjerte bankede for det bæredygtige arbejdsliv og ledelse med hjertet.
Der var engang…
Men jeg blev såååå træt. Af den gængse måde at tænke forandring på. Nuvel medarbejdere blev involveret og lyttet på. Og jeps der var fokus på modstand mod forandring og på at skabe mening i arbejdslivet. Men alligevel, så følte jeg hele tiden, at mennesket, du og jeg, blev tænkt på som en del af et maskineri. Jeg følte mig brugt. Følte at jeg brugte, eller måske ligefrem misbrugte mennesker. For at få dem til at gøre bestemte ting. Og det gjorde ondt helt ind i knoglerne på mig.
Derfor var jeg nødt til at gå en anden vej. For at finde de brikker der manglede. Jeg var nødt til at træde til siden, og lære noget helt nyt. Fordi noget knagede. Jeg var nødt til at skabe mit eget syn på, hvad forandring handler om.
Mindfulness åbnede en ny dør for mig. Det har du nok gættet. Der er en klokkeklar årsag til at jeg kalder mit lille fredsfirma for “mindful forandring”. Og der er en årsag, til at naturen spiller en større og større rolle i alt hvad jeg laver. Fordi jeg tror på at vi skal tilbage til noget vi har glemt… Jeg tror på at virkelig forandringer sker et helt andet sted, og på en helt anden måde end vi normalt ser. Men jeg er stadig i gang med at forstå og mærke, hvad det vil sige, at forandre os selv og verden, på en mindful måde. Så jeg samler stadig på ord. Sætter tanker i system. Sætter forandring ind i min egen kontekst, og forsøger, at se en sammenhæng med alt det jeg kendte fra før.
Tit så føler jeg, at jeg har levet flere liv i et liv. Nogle gange har jeg lyst til, at lade de brændte broer ligge bag mig. Andre gange, har jeg lyst til at bygge nye broer op, som forbinder mine gamle stier med de nye. Jeg tror, at en dag, så får jeg lavet en bro, tilbage til der, hvor jeg var facilitator… Fordi hvis der er noget jeg elsker, så er det at stå i et rum fyldt med mennesker, og skabe en proces, hvor vi rykker os sammen. Potentialet i at samle mennesker. Potentialet i at samle de kræfter vi hver især har. Potentialet i, at vi med åbne hjerter skaber en ny verden sammen. Det potentiale hiver i mig.
Når dit hjerte banker for at forandre verden. Så er der en ild indeni. En ild som ikke kan slukkes. Det eneste du kan gøre, er at lytte. Og følge de skridt, der bliver dig givet. Følg dem. Overgiv dig til dem. Dine fødder vil lede dig derhen, hvor dit hjertes kald skaber mirakler.
