“Kan jeg bruge uddannelsen til noget efterfølgende?”
Det spørgsmål rumsterede i Katrines hoved, da hun i starten af 2021 kiggede på uddannelser inden for Naturterapi og på Google var faldet over Uddannelsen til Naturterapeutisk Mindfulness.
Måske har du også tænkt tanken? Og det er helt forståeligt.
Netop derfor har jeg over sommeren haft sat spotlight på tidligere deltageres historier og deres arbejdsliv efter endt uddannelse. Her vil jeg præsentere dig for Katrine, som trodsede sin usikkerhed omkring sit arbejdsliv efter uddannelsen og meldte sig på Hold 3.
Siden sin certificering har Katrine arbejdet med naturterapeutiske mindfulnessforløb for demensramte mennesker.
“Jeg besluttede mig til at fokusere på, hvad jeg ville. Hvad jeg havde lyst til, frem for hvordan jeg skulle bruge uddannelsen efterfølgende, og efter at have været med er jeg slet ikke i tvivl: Jeg ser enormt mange muligheder for anvendelse af uddannelsen”
– Sådan fortæller Katrine om hendes beslutning om at melde sig til.
Egentlig kiggede Katrine ellers primært efter en uddannelse inden for naturterapi i tættere afstand af sit hjem i Jylland, men uddannelsen til Naturterapeutisk Mindfulnessinstruktør havde den rette balance mellem teori og praksis.
Og som Katrine siger, da vi taler over telefonen til dette interview:
“Jeg vil stille spørgsmålstegn ved, om det er muligt blot at få en masse viden, som man selv skal omsætte til praksis. Ved mange andre uddannelser bliver man efterladt med sin nye viden, når man er færdig, men her arbejder man konkret med, hvordan man har lyst til at bruge uddannelsen efter.”
Katrine fremhæver også, at man på uddannelsen får titlen ‘instruktør’, og at man som deltager kommer ud med redskaber til netop at være det. “Det her med at man uddanner sig som instruktør er blevet taget alvorligt fra start. Der har været en rød tråd med det fokus igennem uddannelsen.”
De redskaber har Katrine efterfølgende brugt til at gøre en forskel for demensramte mennesker i sin kommune og medarbejdere på aktivitetscentrene.
Katrine fortæller følgende om sit arbejde:
“Som demenssyg kan du få symptomer på stress, angst og uro. Din interageren med andre mennesker besværliggøres af manglende forståelse. Det sætter ekstra pres for de indre tilstande, hvilket kan føre til depression. Det kan hjælpe at komme ud i naturen. Naturen afstresser dit nervesystem. – Det er svært at tilbyde indenfor, hvor du ikke bliver stimuleret på samme måde som i naturen, og hvor det kan være svært at kommunikere.
Men blot at tage ud i naturen er ikke nok. Naturen skal være i centrum, og det har jeg kunnet bruge mine kompetencer fra uddannelsen til at facilitere. Når jeg tager ud med folk, så er det ikke kun en madpakketur.
Vi havde borgere med ude, som mine kollegaer fra aktivitetscentret kendte fra dagligdagen. De sagde “hold da op, hvor er det dejligt at se de her mennesker i naturen.”
Og fra de demensramte, vi havde med ude, fik vi tilbagemeldinger såsom: “Jeg føler mig næsten helt normal, når jeg er herude”. Noget vi også har mærket i interaktionen med dem. Der kommer mere spontan tale og flere koblinger til deres liv i øvrigt.”
Katrine har også holdt temadage for personalet på de forskellige centre i sin kommune for at videregive noget af det, hun har lært fra uddannelsen. Her har hendes fokus været på at skabe nærvær i personalegruppen.
-”Noget naturen er helt unik til at facilitere”, fortæller hun.