Jeg har brug for oceaner af tid, ro og jordforbindelse i mit liv. 

Lange stille pauser. 
Rolige dybe åndedrag. 
Langsomme gåture. 
Bevægelse og væren med min krop. 
Havdyp og tid til at stirre formålsløst udover det uendelig hav. 
Små meditative pauser, hvor jeg møder mig selv, lige præcis der hvor jeg er. 
Fødder i græsset og øjne der følger de store hvide skyer på himlen.
Tid hvor jeg laver ingenting.

Jeg mærker det tydligere end nogensinde før. Hvor meget ro, stilhed og alenetid der er brug for i mit liv. Det er forudsætningen for, at jeg kan være mig i den her verden. Forudsætningen for at jeg kan løfte den opgave der er min her på jorden.

Og jeg mærker tydeligere end nogensinde før, at TID er den største og mest værdifulde gave vi kan give os i en verden, hvor der aldrig er tid nok.

Tid hvor vi blot skal at være tilstede og mærke livet.

Tid til at lave ingenting.

Fordi ud af ingenting opstår alting.