Vandet var koldt i dag. Det er det nok altid. Men det føltes ekstra koldt da min morgentrætte krop gled ned under vandet. .
Luften var kold i dag. Det er den nok altid. Men den føltes bidende kold da jeg stod på badebroen og trak trøjet på med kolde stive fingre. .
Lydene var høje i dag. Det er de nok altid. Men de føltes ubarmhjertigt høje hver gang de ramte mine ører. .
Krammene var bløde i dag. Det er de nok altid. Men de føltes ekstra bløde da jeg lod mig glide ind i den varme favn. .
Livet var stille i dag. Det er det nok altid. Men jeg tog imod den kærkomne stilhed med åbne arme og lod den vugge mig blidt gennem dagen. .
Alt var præcis som det skulle være i dag. Det er det nok altid. Men jeg tog imod øjeblikkets perfekthed og mærkede hvordan det blødgjorde mit hjerte. .
Vandet, luften, lydene, krammene og livets stille perfekthed blandede sig i en fin pærevælling og sammen skabte de min lørdag ♡