Griber du de stunder, som naturen serverer på et sølvfad for dig?
De er så lette at få øje på, naturens gaver altså. Jo mere du træner dit øje, jo lettere bliver de at finde. De står bare der og venter på dig…
Gå ud og duft til syrenerne. Det behøver ikke være i din egen have. Lige nu er der syrener overalt.
Stop op, når du kører forbi en rapsmark. Stig ud af bilen. Og gør dig selv den tjeneste at stikke næsen helt ned i alt det gule.
Læg dig på maven i græsset. Mærk jorden under dig. Lad fingrene glide igennem græsståene. Se de små dyr der bor der, hvor du normalt kun sætter dine fødder.
Kig op. Lad dig betage af de prægtige trækroner. Mærk vinden. Hør lydene.
Vend ansigtet mod solen, lad myren kravle henover din arm, se bladet der blafrer i vinden, lyt til grenen der knækker når du går, eller lad hånden feje henover hækken mens du alligevel går forbi… jeg kan blive ved.
Stop op. Gå ud. Tag imod. Og ikke mindst giv igen. Send en kærlig og taknemmelig hilsen til det vindunder af en jordklode, som vi er så heldige at befinde os på.
På onsdag vil jeg gerne guide dig til at stoppe op og tage imod. Jeg afholder nemlig endnu engang stilhedsworkshop i skoven kl 10-13. Ud over at stoppe op og tage imod, så risikerer du at mærke dig selv – altså sådan virkelig mærke, hvordan det føles at være dig. Du risikerer også at gå glad og rolig derfra, så det på eget ansvar, hvis du bevæger dig ud i skoven sammen med mig ?
Kom med – hvis du tør ?
PS billedet er et par år gammelt, jeg har et crush på min lækre datter og rapsmarker i en skøn forening.
