Jeg skriver. Hver dag. Med de dele af mig selv der har brug for en stemme.
✏️… Jeg skriver mine tanker ned. Sender det der rumsterer i mit hoved ned på papir. Giver tanker og ideer et sted at bo, så jeg kan få ro i hovedet.
✏️… Jeg skriver med de indre stemmer. Kritikeren, perfektionisten, cheerleaderen og alle de andre får lov til at tale igennem min kuglepen.
✏️… Jeg skriver med min sjæl. Stiller spørgsmål og får svar. Svar som gang på gang forbløffer mig, fordi sjælens stemme er så kærlig og vis og meget større end tankernes knevrende stemmer.
✏️… Jeg skriver med mit indre barn. Hun får lov til at fortælle hvad hun har på hjertet. Hvad det er hun gerne vil. Og så sætter jeg tid af til hende så hun føler sig hørt.
Min skrivepraksis er et fast indslag i min dag og det er et stærk terapeutisk redskab. Men det har ikke altid været sådan. Engang var jeg bange for at skrive. Jeg følte aldrig det var pænt nok det jeg skrev, og mine ord skulle nærmest tvinges ud.
Lige indtil den dag hvor jeg slap grebet og gav mig selv lov til at lege. Jeg skrev en tilladelse til mig selv på den første side i min notesbog. En tilladelse til at skrive grimt. En tilladelse til at skrive kort, upræcist, skørt, mærkeligt osv. En tilladelse til at lade det der lander på papiret stå, uden at dømme det. En tilladelse til at lege med ord. Lege med form. Lege med udtryk. Vigtigst af alt så gav jeg mig selv tilladelse til kun at skrive når jeg havde lyst… og det hjalp. Det hjalp virkelig. Så hvis du har brug for det så vil jeg gerne give dig tilladelse til det samme!
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det er igennem mine ord at jeg finder mig selv. Dag efter dag efter dag.
#skrivdighjem #skriveterapi#skrivepraksis #skrivemeditation
