En fortælling fra Modul 1 på uddannelsen
Så jeg overhovedet sådan for alvor verden omkring mig før? Eller har jeg gået i en døs, bedøvet af travlhed, gøren og opmærksomhed på andre?
For lidt over en måned siden startede vi på uddannelsen i Naturterapeutisk Mindfulness.
Klædt på til to dage i skoven mødtes jeg med Nina og de andre deltagere på uddannelsen i Vrangeskov kl. 9.30 en mandag morgen i slutningen af september.
Mit navn er Solvej, og jeg har fået lov til at dele mine oplevelser med uddannelsen med dig. Her i første omgang fra opstarten på Modul 1, hvor jeg startede i september 2023.
Jeg håber, at du har lyst til at læse med og få en fornemmelse af opstarten på uddannelsen fra en deltagers perspektiv 😊
Hvornår har du sidst set naturen – sådan for alvor?
Naturen er ikke fremmed for mig. Jeg er et udendørsmenneske. Jeg tager på vandreture, på camping, bader i floder og plukker bær i skoven på en regnvejrsdag. Sådan ville jeg have defineret mig selv. En af mine største passioner er udendørslivet. Naturen.
Alligevel var uddannelsens første modul en opvågning for mig. Som at få et sæt briller på og pludselig få øje på en helt ny palette af detaljer og nuancer.
Det er svært at videreformidle oplevelsen, men jeg har fået lov at dele en lille bid af den med en øvelse fra Modul 1 nederst i denne mail. Øvelsen kan være en spæd start på at genetablere din forbindelse til naturen.
Inden vi kommer så langt, hiver jeg dig dog lidt med tilbage, så du bliver klogere på min baggrund for at deltage i uddannelsen 😊
“Hvordan får jeg mere natur ind i mit liv?”
Selvom jeg til enhver tid ville have beskrevet mig selv som udendørsmenneske, så er sandheden, at jeg tilbringer de fleste af mine timer indendørs.
Jeg arbejder med online kommunikation og markedsføring, og de fleste af dagens timer foregår bag en computerskærm.
“Kan jeg ændre det? Kan det se anderledes ud? Kan jeg få mere natur ind i alle dele af mit liv? “I familielivet, arbejdslivet, i weekender og i hverdage?”
Sådan har jeg tænkt noget tid, men jeg har manglet et fundament, et spark bagi og nogle konkrete redskaber til at få erstattet noget af al den arbejdstid ved skærmen.
Jeg gætter på, at du måske kan genkende nogle af mine tanker? 😊
– Tankerne som var baggrunden for, at jeg i starten af september meldte mig på den uddannelse, jeg igennem de sidste par år har holdt øje med og taget tilløb til.
Nå men tilbage til skoven og alle dens mange indtryk
Min tryghed ved at skulle mødes med Nina var blandet med en let nervøsitet over også at skulle mødes med en gruppe af mennesker, jeg ikke havde mødt før, og som jeg endda skulle tilbringe 18 intense dage sammen med i løbet af uddannelsens ni måneder.
Det er lang tid siden, jeg har kastet mig selv ud på så dybt vand. “Ville jeg føle mig tryg og glad i deres selskab? Er der ikke altid nogle stykker i en gruppe, hvor kemien er lidt skæv – og ville det alligevel føles okay?”
Og ved du hvad?
Alle mine bekymringer blev fejet af banen, så snart jeg trådte ud af bildøren og mødte den mest fantastiske gruppe af mennesker. Alle med samme passion for naturen, nogle mere garvede udendørsmennesker end andre, men alle med en lyst til at lære og være i naturen og at møde hinanden med et åbent, kærligt og positivt sind.
Jeg har grint, til jeg næsten tissede i bukserne. Jeg har været rørt til tårer og haft dybe samtaler. Jeg har leget, danset og sanset, og jeg er blevet klogere og har lært langt mere på første modul, end jeg havde forventet.
Din barndoms natur
Modul 1 berigede mig med både dybe oplevelser, ‘nye briller’, rige venskaber og masser af ny viden, redskaber og øvelser, jeg kan tage i brug med det samme.
Det er umuligt at få det hele med i min fortælling, men jeg vil forsøge at dele en af de øvelser, der rørte mig 😊
Modulets tema var ‘Skab dit fundament’ og handlede blandt meget andet om at genetablere forbindelsen til naturen og at finde tilbage til en mere umiddelbar og nysgerrig tilgang til verden omkring os.
En af de ting, jeg har erfaret efter at være blevet ældre og blevet mor, er, at det ofte er de små ting i livet, der tæller. Som børn er vi gode til at se, udforske og værdsætte de små ting, men det er som om evnen langsomt udviskes – eller tilsidesættes i takt med, at vi bliver teenagere og voksne.
Denne øvelse hedder ‘Åben udforskning af naturen’ og på uddannelsens første modul var den en del af et større tema omkring vores forhold til naturen i vores barndom.
Jeg håber, at den alligevel kan stå for sig selv og inspirere dig til en mere umiddelbar og nysgerrig oplevelse i naturen 💚
Åben og nysgerrig udfordring af naturen
Find et sted i naturen, hvor du føler dig godt tilpas. Det kan være i en park, en skov, en strand eller sågar i din egen have. Tag dig god tid til at ankomme på det sted du vælger, sæt farten ned og stå lidt og observer dine omgivelser.
Luk øjnene og flyt al din opmærksomhed til dine fødder, som hviler mod jorden. Stå lidt her med lukkede øjne og fornem hvordan jorden holder dig.
Forestil dig nu at alt hvad du ved om naturen forsvinder, og gør dig klar til at opleve naturen, som om du mødte den for første gang i dit liv.
Åbn øjnene og observer alt, som du så det for første gang. Som om du var et nysgerrigt barn. Hvordan ville barnet udforske naturen lige nu?
Gå langsomt og nærværende omkring i det stykke natur der omgiver dig, og lad din opmærksomhed dvæle ved hver en lille ting, du støder på. Det kan være et blad, en sten, en blomst eller et insekt. Undersøg dem, som om de var de mest fascinerende ting i verden. Tillad dig selv at være barnet, som oplever alting for første gang.
Føl, duft, smag, lyt og se på alting med nysgerrighed og forundring. Gå steder, du normalt ikke ville gå. Kig under stenene, undersøg blade og grene og kig op på træerne. Se om du kan finde noget nyt og overraskende.
Når du føler at du er færdig, så kan du reflektere over, hvordan det føles at undersøge naturen på denne måde?
Tak fordi jeg måtte dele min oplevelse med dig 😊
Kærlige hilsner fra Modul 1
Solvej