Jeg er ved at føde…
En medlemsklub!
Min termin er 1. juni. Hvilket er om fire dage, hvis du skulle være i tvivl. Fire dage, hvor jeg skal have samlet alle trådene. Fire dage, hvor jeg skal arbejde koncentreret, hvis jeg ikke skal gå over tid.
Det slog mig, at jeg ligesom ved mine børns fødsler er overrasket over, hvor anstrengende og kraftfuld en fødsel er. Det her er en kraftanstrengelse af de helt store. Noget nyt skal finde vej. Ud. Igennem mig. Og det nye vækker alt det gamle.
Den her fødsel har vækket gamle stemmer og følelser til live. Fru perfekt og hr. kritiker kæmper som gælder det liv og død. Gamle skeletter vælter ud af skabet.
Jeg venter på at en eller anden kommer og redder mig, én der siger; “Sæt dig ned skat, tag et par dybe vejrtrækninger og mærk roen”. Men sjovt nok kommer ingen. Fordi det er MIN opgave, at kalde til ro.
Lige midt i den her fødsel, er det som om, jeg har glemt ALT hvad jeg har lært. Tanker hvivler rundt. Jeg føler mig ked af det. Sur. Tvær. Og det er alle andres skyld det hele.
Kender du det? Følelsen af, at hele verden er imod dig? Det gik op for mig, her til morgen, at JEG kender den følelse. Jeg kom pludselig i tanke om, at det handler om, at jeg er for hård ved mig selv. Det er ikke verden der er imod mig – det er mig selv, der er imod mig. Jeg er hverken venlig, kærlig eller overbærende over for mig selv. Istedet for at passe på mig selv, går jeg og venter på, at mennesker omkring mig giver mig det kram, som jeg længes efter.
Jeg er hverken perfekt eller særlig mindful, når jeg føder. Ligesom et lille barn der tager sine første skridt, så vakler jeg fremad. Tager små prøvende skridt. Falder. Rejser mig igen. Falder. Græder. Rejser mig. Jeg rejser mig. Hver gang. Finder vej. Igennem alt det nye. Det er sku da klart at jeg har brug for et kram. Midt i den krævende fødsel. Så det giver jeg mig selv. Et stort kærligt og medfølende kram; “Det er okay skat, du må godt græde, alting er svært i begyndelsen, det er okay. Jeg har dig! Jeg har dig!” #dethjælperatkrammeetæbletræ#ogdanseiregnen#ditmindfuldeåndehul
