Endnu en dag hvor hele familien er samlet i hjemmet. En udfordring for en introvert selvstændig der har brug for oceaner af ro og alenetid. Jeg har været ked af det i dag. Min krop reagerer på alt hvad jeg læser, ser og hører, og jeg har svært ved at lukke alle nyhederne ude. Samtidig søger jeg det selv, for at skabe en form for mening. Det er en svær balance. Men som altid lader jeg følelserne passere. Forsøger på bedste vis at møde mig selv med accept. Det er okay at være ked af det, det er okay at være forvirret. Det hele er okay. Og efter en tur i skoven ser verden altid anderledes ud – hvilket er derfor, at naturen er min bedste hjælper disse dage.
Så da alle var færdige med dagens opgaver tog vi i skoven. Børnene ville gerne prøve en øvelse, som jeg delte med deltagerne på min uddannelse på sidste modul. Den går ud på at sanse et træ med bind for øjnene og efter øvelsen skal man genfinde sit træ, nu med åbne øjne. Stor glæde over at finde ‘sit’ træ, som fingrene, næsen og kroppen hurtigt kunne genkende.
Derefter lavede vi en leg, hvor vi lavede farveskaler med de ting vi kunne finde i skovbunden. En sjov øvelse for både børn og voksne, som åbner øjnene for alle de farver vi kan finde i naturen, og man bliver i høj grad også opmærksom på hvilke farver der er svære at finde på denne årstid. Efter legen gik vi hjemad, men børnene ledte stadig efter farver og de blev enige om at farven blå var sværest at finde på denne årstid.
Hjemme igen. Nu med ro i kroppen og nye indsigter om naturen rigere.