En ny uge

Så er jeg vist ved at være landet. I en ny uge. Efter ferien. Dagen har stået på online møder. Først med mine dejligste hjertesøstre, som jeg har gået vejen med, siden vi alle deltog på @lykkerix første hjertebanken forløb i 2014. Sammen med dem bliver jeg altid bevidst om, hvordan hjertevejen er en sårbar affære. At åbne op for dem vi virkelig er, er den vildeste, smukkeste og mest værdifulde rejse vi kan tage i vores liv. Men for pokker, hvor er det også hårdt indimellem, at stå der med hjertet i hånden og satse alt. Så at have en gruppe medsøstre omkring mig, som gennemgår mange af de samme udfordringer, som jeg gør, det betyder alt.
Derefter dukkede min dejligste podcastbuddy og partner in shine @camille_namaste op på min skærm. Hvem har sagt at business skal være kedeligt, med Camille ved min side, har jeg de sjoveste og mest givende snakke. Vi havde en lang snak om, hvordan det er flowet, der skal vise os vejen i podcasten. Hver gang vi mærker at energien stagnerer, så er det fordi noget ikke fungerer. Så med små ændringer får vi vendt skibet og flowet vender tilbage. Jeg elsker, at vi kan tage hurtige beslutninger, og føre dem ud i livet med det samme.
I morgen optager vi podcast episode nr. 20. Måske skal jeg arrangere en lille jubilæums happening. Det er ihvertfald stort. 20 episoder. Vores lille podcast baby er vist ved at blive voksen. Hvis du har lyst til at smugkigge med i morgen, når vi optager podcasten, så hop over på vores Facebook side “Sensitive Stemmer”, hvor vi Livestreamer kl. 10. Alternativt, så kan du altid lytte med, når podcasten udkommer i næste uge.
Håber du er landet blødt i din mandag. Omfavn livet som det folder sig ud lige nu. Det er dit liv. Det eneste af slagsen. Det behøver hverken være pænt eller perfekt. Et liv er et liv. Og det her er dit. How lucky are you ❤️ Tak fordi du læste med så langt ❤️??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *