En af de dage

En af de dage, hvor håbløsheden hænger som en sort sky over mit hoved.
En af de dage, hvor jeg mærker min dybe længsel efter at blive taget imod.
En af de dage, hvor jeg får lyst til at få mit et helt almindeligt job.
En af de dage, hvor klumpen i halsen presser tårerne frem i mine øjne.
En af de dage, hvor andres succeser vækker min egen følelse af fiasko.

En af de dage, hvor jeg sætter mig ned og skriver en side med kærlige ord til mig selv.
En af de dage, hvor jeg går en langsom tur i haven med bare tæer.
En af de dage, hvor jeg beder om et ekstra knus fra dem der elsker mig.
En af de dage, hvor jeg slukker min telefon.
En af de dage, hvor jeg møder det hele.

En af de dage…
.
.
Stenen minder mig om Leonard Cohens ord “There’s a crack in everything that’s how the light gets in”

#thereisacrackineverything#enafdedage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *