Min allerstørste forhindring ift. at være mindful, er at jeg
“The primary cause of unhappiness is never the situation but your thoughts about it.”- Eckhart Tolle
jeg er vokset op i en familie hvor vi konstant dømte ting som gode eller dårlige. God og dårlig opførsel. God eller dårlig dag. God eller dårlig …
Så jeg er vokset op med at dømme alting. Alt hvad der glider igennem mit hoved. Ender enten i god eller dårlig kassen.
Men hvad nu, hvis der ikke findes en god og dårlig kasse?
Hvad nu, hvis det der sker i mit liv, bare er det der sker.
Hvad nu, hvis det ikke behøver at ende i en kasse, men bare kan være hvad det er.
Tag fx dagen i dag. Det er gråt udenfor. Der sidder nogle få blafrende blade tilbage på det valnøddetræ som jeg kan se udenfor mit vindue. Farverne er dæmpede. Der er stille. Vores hus føles småkoldt. Men brændeovnen sender varme ud til mine kolde tæer.
Jeg kunne vælge at rubricere dagen som en god dag, fordi jeg elsker de her grå og stille dage.
Eller en dårlig dag, fordi det er mørkt og her er koldt.
Eller jeg kunne vælge bare at se dagen som den er. Uden at dømme den. Ren konstatering.