Indre modstand. Når stormen raser. Når tankerne og følelserne vælter ind over dig, som kæmpemæssige bølger. Mærker du trangen til at stoppe bølgerne? Kæmper du imod dem? Eller lader du blot bølgerne glide igennem dig? Hvis du, ligesom jeg, har levet et liv, som en menneskelig bølgebryder. Hvis du møder uvejret med modstand og kamp. Så prøv for en stund at give slip. Slip og lad bølgerne slikke dit indre. Accepter stormen. Accepter at måske slutter den her storm aldrig…!!! Deri ligger den ultimative overgivelse. At acceptere, at det her er for evigt. Fordi lige præcis der kan du slippe taget. Hvis den her storm aldrig stopper, hvorfor så kæmpe? Prøv at lade dig selv stå lige midt i det hele. Åben og sårbar. Og mærk. Mærk hvordan bølgerne rusker i dig. Mærk ubehaget. Mærk trangen til at flygte. Og mens du giver dig selv lov til at mærke stormen, så observer dine tanker. Hvad er det for nogle tanker der giver energi til dit indre uvejr? Hvad er det for nogle historier du fortæller dig selv? Se på dem. Accepter dem. Og giv så slip på dem igen. Bliv stående. Mærk. Mærk hvordan bølgerne rusker i dig. Mærk og overgiv dig. Overgiv dig til visheden om at det her er for evigt. Du kan og skal ikke forandre noget… Lige der midt i overgivelsen opstår den fineste klarhed. Lige der kan du se, hvad det er der får bølgerne til at rase. Du er den vind der puster til bølgerne. Dine tanker puster liv i det indre stormvejr. Tanker om at det burde være anderledes. Men alt er præcis som det skal være. Vi er nødt til at opleve stormvejret, hvis vi også vil opleve den lyksalige stilhed der sænker sig bagefter. Så lad bølgerne glide igennem dig. Uden modstand.
