Det er tidlig morgen i sommerhuset.
Jeg sidder i køkkenet og skriver.
Mens resten af familien sover, har jeg sat den første omgang boller ind i ovnen.
Brændet buldrer og knitrer i brændeovnen.
Solens stråler falder ind gennem vinduet.
Skaber smukke mønstre på væggen.
Fuglene synger.
Den ene trille efter den anden.
Min te damper dovent i koppen ved siden af mig.
Snart breder duften af boller sig.
Den vil blande sig med duften af sommerhus, jord, årtiers madlavning, osen fra brændeovnen og dampen fra min te.
Det er en ganske almindelig morgen.
Den er ikke smukkere, mere idyllisk eller mere perfekt end alle andre morgener.
Dagen idag er der bare.
Den folder sig ud lige foran mig.
Jeg tager dagen ind.
Suger lyset, lydene og duften til mig.
Og mens jeg skriver, lægger jeg mærke til krummerne på bordet.
Spinnelvævet i loftet.
Og den fugtige kulde i det endnu uopvarmede sommerhus.
Jeg skriver det her til dig.
For at minde dig om alle de små ting der folder sig ud lige foran dig.
Alt det der tilsammen skaber livet.
Dit liv.
De små ting er underlægningsmusikken til vores liv.
Og tit lægger vi ikke engang mærke til dem.
For mig er et mindfuldt liv, et liv, hvor vi lægger mærke til det der er.
Ser, lytter, mærker, føler, dufter, observerer og tager det hele ind.
Stopper op for en stund.
Og tager livet ind…
Vores sanser er indgangen til livet.
Men når vi forsvinder ind i vores tankeverden.
Så mister vi fornemmelsen af det virkelige liv.
Det ukomplicerede, simple liv, som konstant lokker med sine farver, dufte og lyde.
Nu er solen forsvundet bag en sky.
Min hund står og skraber på døren.
Jeg lægger pludselig mærke til kragernes insisterende skratten.
Dagen begynder langsomt.
Jeg vil tage langsommeligheden med mig.
