15. september 2019

Tegn din følelse – mærk din krop

Børnene og jeg har leget ‘Tegn din følelse’. En leg som vi ofte leger i naturen, men i dag tog vi tegnegrej frem og tegnede de følelser vi hver især mærkede lige nu.

Jeg elsker at få indblik i børnenes indre verden, når vi sammen undersøger, hvordan det føles at være os. Det styrker min egen og børnenes fornemmelse af, hvordan kroppen og følelserne føles. Derudover udvikler vi et fælles sprog til at tale om følelser, fornemmelser og hele det indre landskab.

Hvis du har lyst til at gøre det samme, så kan du enten selv, eller med dine børn, starte med at mærke ind i kroppen. Med lukkede øjnene undersøger i hver især, hvordan kroppen føles, hvilken/hvilke følelser der fylder mest lige nu, og mærk hvor i kroppen følelsen bor. Derefter åbner i øjnene og begynder at tegne følelsen. Der er intet rigtig og forkert. Jeg oplever at børnene ofte finder deres egen vej og udtryk, på en måde jeg ikke kunne havde forestillet mig.

Efter I hver især har tegnet jeres følelser, mærker I ind i, hvad den følelse i tegnede, har brug for lige nu, og så tilføjer i det til tegningen. Vi afslutter altid med, at fortælle hvad vi mærker og oplever undervejs.

Hvis du vil lave legen i naturen 🌳, så starter I på samme måde; med at mærke kroppen. Derefter går I hver især ud og finder et symbol på den følelse i mærker. I kan også lave et billede af naturmaterialer eller finde et træ der viser følelsen… Okay der er tusind måder at gøre det på. Men leg med det. Undersøg hvad der sker. Brug din fantasi og vær nysgerrig. Kort sagt gør som børnene altid gør.
.
🌿 På uddannelsen i naturterapeutisk mindfulness arbejder vi også med den her slags øvelser. Hvis du vil med ud i naturen og opleve, hvordan du kan bruge disse øvelser/lege i dit eget liv, så er den gratis introworkshop i ‘Naturterapeutisk mindfulness’ måske noget for dig…
.
De to sidste introworkshops afholdes d. 19/9 kl 10-13 og den 23/9 kl 16-19 – så hvis du vil med ud i skoven og opleve, hvordan du gennem mindfulness- og naturterapeutiske øvelser kan vække kontakten til din krop, dine følelser, og fornemmelser så er du meget velkommen til at deltage (tilmelding via mail@ninalerche.dk) 🌿

Tegn din følelse - mærk din krop

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *