Sæt intentioner for året der kommer

Min intention for januar er, at være her. Med det liv som allerede er. At se og anerkende de små ritualer som hverdagen er fuld af. At mærke livet mit.

“You must look closely in this dark month. Examine the backs of your hands and the movements of your fingers. Place your thumbprints on the edges of old bowls. Immerse yourself in ceremonies of the ordinary. Do not seek large issues. In January one needs ritual, not philosophy.”
– Kent Nerburn

Min intention for januar er, at mærke det fundament jeg står på. At mærke mine fødder mod gulvet. Mine fingerspidser. Mine knogler og muskler. Blodet der pulserer i min årer. Hjertet som banker. Fornemmelsen af liv.

Min intention for januar er, at være mens jeg gør. At mærke håndens bevægelser mens jeg vasker op. At dufte til kaffen mens jeg drikker den. At være bevidst om alle de små ritualer, som et efter et, skaber den dag jeg står og går i.

Min intention for januar er at være her. At lade hver dag være en ceremoni. Uden at ændre eller pynte på det jeg ser og mærker. At overgive mig til det liv, som jeg er så heldig at kunne kalde mit.

Sæt intentioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *