10. juli 2019

Naturens Stemmer – Naturen synger i mit grundvand

Mens jeg nyder min ferie på Island, er der netop udkommet endnu en episode af ‘Naturens Stemmer’. Jeg havde nemlig den store fornøjelse at snakke med Persille Ingerslev @persilleshjemmedyrk for et par uger siden.

Persille har skabt sin egen terapihave i sin lejlighed på første sal og hun inspirerer tusindevis af mennesker til at dyrke og gendyrke deres egne afgrøder.

Det blev til en snak om:
༄ At skabe sin egen terapihave i et køkken på første sal.
.
༄ Persilles bidrag til at etablere en have på den lukkede psykiatriske afdeling på rigshospitalet.
.
༄ Gode råd til at dyrke og gendyrke sine egne afgrøder.
.
༄ Forbindelsen mellem naturen og menneskets psyke.
.
༄ Hvordan vi hver især lever med psykisk sygdom og om, hvordan naturen har hjulpet os begge igennem svære perioder i livet.
.
༄ Hvordan den bedste og hurtigste vej til at få det godt er at tillade det hele både det behagelige og det ubehagelige.
.
༄… og meget meget mere.

Persille sluttede vores snak med følgende ord; “Naturen synger i mit grundvand. I bunden af min sjæl er naturen sådan en slags hvalsang, som jeg kan mærke ud i knoglerne, som minder mig om det glædelige og behagelige ved min egen forgængelighed.

Alting vokser op om foråret, og så visner det om efteråret, og går til. Men det hele indgår i det store cykliske genbrugssystem, og det gør jeg også selv. Og jeg har ikke noget imod at blive ældre. Jeg har heller ikke noget imod, at det bliver efterår, så er der endnu flere frø, og det er super fedt.

Det ville være helt forkert hvis jeg skulle leve evigt, hvis jeg var et statisk væsen, som ikke udviklede mig. Det er naturens stemme der synger inde i mit dyb. I det dybeste i mig… Jeg er bare en lille bitte prik i et enormt økosystem, som ikke bare er træer og buske, men også planeter og galakser. Jeg er en lille bitte prik i en enorm intergalaktisk bevægelse.”
.
.
Persilles ord synger stadig inden i mig, og hvis du vil synge med, så kan jeg på det varmeste anbefale dig at lytte den nyeste episode af ‘Naturens Stemmer’.
.
.
Du finder podcasten ved at søge efter ‘Naturens Stemmer’ i iTunes, på Spotify og i alle andre podcast apps.

Naturens Stemmer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *