11. september 2019

Langsom morgen

Langsom morgen. Med kaffe, ebog og dybe vejrtrækninger.

Slipper bogen for en stund. Lader blikket søge omkring. Hvepse spiser figner foran mit vindue. Solstråler lægger sig henover mit ansigt. En vissen potteplante stirrer mig trodsigt i øjnene. Spor efter familiens morgen ses overalt.

Spor af liv. Overalt. Spor af liv. Mit liv.

Tæppet ligger tungt og varmt mod min krop. Byens lyde summer i mine ører. Øjnene slipper nuet og glider tilbage i bogen.

Langsom morgen. Med kaffe, ebog og dybe vejrtrækninger.

#mindfulhverdag #mindfulliving#værher #nu #bevidsthed#opmærksom #sanseligtnærvær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *