om nina lerche

Jeg er så taknemmelig, fordi du giver dig tid til at klikke rundt på min hjemmeside. Det må jo betyde, at jeg har ramt et eller andet, som vækker genklang hos dig. Fordi det er mit mål at vække genklang ved selv at stille mig frem og fortælle om min vej gennem livet.

Min fornemste opgave i mit liv er at vise dig vejen tilbage til naturen og støtte dig i at finde ro i dit liv. Det kan jeg kun gøre, fordi jeg selv har gået vejen. Eller det vil sige, jeg går den stadig. Men måske er jeg er par skridt foran dig. Måske er du indimellem også et par skridt foran mig. Fordi livet er ikke en lineær proces, det er en dans hen ad vejen. Indimellem går det hurtigt, andre gange går det så langsomt, at du føler, at du er gået i stå.

Jeg har i de sidste mange år, været på en rejse hjem til mig selv. Efter flere år, hvor stress og depressioner var en fast følgesvend i mit liv, har jeg i dag fundet en dyb ro og glæde i mit liv. Jeg ved, at der var en mening med, at jeg skulle igennem en række svære år, før jeg stod der, hvor jeg står i dag. Fordi uden dem, så havde jeg aldrig fundet hjem til mig selv igen. Uden dem, havde jeg stadig levet mit liv i hovedet. Uden dem, havde jeg aldrig mærket den fantastiske kraft og skønhed, der ligger gemt, når vi først får kontakt til vores sjæl, bevidsthed, hjerte, nærvær eller hvad du nu vil kalde det.

Jeg har mediteret on/off i de sidste 15 år. I dag er det en fast del af min dagligdag at skabe små stunder, hvor jeg tjekker ind med mig selv, skaber jordforbindelse og får genetableret balancen. Jeg stødte først på begrebet mindfulness for ti år siden. Og lige siden har jeg arbejdet på at være mere nærværende og opmærksomt tilstede i livet. I foråret 2016 valgte jeg at gå skridtet videre og uddanne mig til mindfulness instruktør. Det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har truffet. Jeg har aldrig tidligere oplevet stå stor ro og glæde, som jeg gjorde, da jeg begyndte at undervise i mindfulness.

Gennem de sidste seks-syv år har jeg genopdaget min dybe forbindelse til naturen. Jeg er vokset op på landet, og har altid følt mig tæt knyttet til naturen omkring mig. I forbindelse med min vej tilbage fra stress og depression begyndte jeg at gå lange langsomme ture i naturen. Der genfandt jeg noget, som jeg havde længtes efter uden at vide det. Nemlig følelsen af forbundethed. Ikke blot med mig selv, men også med alt andet levende omkring mig. Derfor skabte jeg i 2019 uddannelsen i Naturterapeutisk Mindfulness, som kobler alt det, jeg ved om naturterapi, naturbaseret mindfulness, nærvær og meditation.

Du kan læse mere om uddannelsen her.

Jeg drømmer om, at du, ligesom jeg, får lov til at opleve den glæde og de gaver, som der ligger i at være forbundet med dig selv og naturen omkring dig. Hvilket er drivkraften i mit arbejde.

Den røde tråd

For at sige det kort, så er jeg en kvinde med utrolig mange kasketter på hovedet. Jeg er videbegærlig, og hvis du kaster et blik på min uddannelsesbaggrund, så kan du måske se, at mit CV stikker i mange retninger. Jeg har holdt foredrag, faciliteret lærings- og forandringsprocesser og været projektleder på mange forskellige projekter. Alligevel er der en rød tråd igennem det hele; Naturen i mennesket og mennesket i naturen. Min evige søgen efter at forstå mennesket ligger bag alle uddannelser og bugter sig som en råd tråd igennem alt, jeg har set og læst hele livet. Derudover banker mit hjerte for natur, iværksætteri, kreativitet, bæredygtighed og i at skabe en bedre verden for dig og mig.

 

Kort sagt så er jeg: 

Lærer i naturbaseret nærvær, indre fred og personlig forandring 

Naturterapeut, Mindfulness instruktør og cand. mag i læring og forandringsprocesser 

Mentor, underviser, foredragsholder, facilitator, projektleder og iværksætter

 

uddannelser og kurser

Jeg deltager løbende i nye kurser og efteruddannelser. Herunder er et udpluk fra min faglige rejse:
  • Naturterapeut v. Human Education Group (2018)
  • Teacher in presence, v. Echart Tolle (2017)
  • Shamanistisk grundkursus, v. Hyldemors have (2017)
  • Mindfulness instruktør, v. Sussanne Wexø (2016)
  • Facilitator, Spark Cph (2015)
  • Cand. mag i Læring og forandringsprocesser, Aalborg Universitet (2014)
    –  Bæredygtigt arbejdsliv, psykisk arbejdsmiljø og organisatoriske forandringer
    – Viden om hvordan vi som mennesker skaber forandringer af vores vaner og livsstil
  • MBSR Mindfulness forløb 8 uger (2013)
  • Projektleder, Niels Broch (2010)
  • Prof. bachelor i Ernæring og sundhed, Suhrs (2009)
    – Coaching, mentoring og vejledning i at skabe en sundere livsstil
    – Specialiseret i hvordan forældre håndtere børns kræsenhed og skaber gode spisevaner
  • Meditationskursus 8 uger (2006)
  • Forandringsleder (2004)
  • Datamatikker, Niels Broch (2002)
    – Webdesign og inddragelse af brugerne i designprocessen

Kontakt mig

Har du et spørgsmål til mig, så er du altid velkommen til at sende mig en e-mail eller lægge en besked på min telefonsvarer. Så skal jeg nok vende tilbage hurtigst muligt. 

Nina Lerche ・ Tlf. 61 69 23 46 ・ E-mail: mail@ninalerche.dk