Gruppeforløb, for særligt sensitive – opstart d. 17. august

2.999 DKK

Kom med på 8 ugers gruppeforløb for særligt sensitive, hvor du bl.a. lærer at bruge mindfulness til at skabe mere ro og balance i dit liv…

Beskrivelse

Oplever du at du har svært ved at finde en balance i dit liv?

Som særligt sensitive, er vi naturligt følsomme, reflekterende og meget påvirkelige af stemninger og livet omkring os. Hvis du ligesom jeg, er særligt sensitiv, så tror jeg også, at du kan nikke genkendende til, at du let bliver overvældet, overstimuleret og udmattet. Fordi du suger alting til dig. Derfor har dit nervesystem brug for ro. Særligt hvis du vil holde balancen i et liv med mange indtryk og ting der kræver din opmærksomhed.

HVEM ER DU?

Du er særligt sensitiv. Måske oplever du indimellem at det hele stiger dig til hovedet, at du bliver overstimuleret, har tankemylder og mentalt stress. Du føler dig måske alene, og mangler nogle at dele dine tanker med.

Du ved det måske nok allerede. Som særligt sensitiv har du brug for ro i nervesystemet, for at kunne holde alle dine bolde i luften. Du har brug for tid, langsommelighed, stilhed og stunder hvor du mærker dig selv. Og det er præcis det du får i løbet af de 8 uger. Ro, stilhed og kontakt med dit hjerte.

Min erfaring er, at mange sensitive har lært at pakke deres negative følelser væk. Enten fordi vi fik afvide, at det var forkert, at føle som vi gjorde. Eller fordi det skabte mest ro omkring os, hvis vi ikke “støjede” for meget med alle vores følelser. Men når vi afviser vores følelser. Gemmer dem væk. Så kan det få en række konsekvenser i vores voksen liv. Det kan blandt andet betyde at du oplever en eller flere af nedenstående ting:

  • Du føler dig træt og udbrændt, når du har været sammen med andre mennesker
  • Du har mindre god kontakt med kroppen
  • Du har mistet kontakten til dig selv og til hvad du mener, tænker og følelser
  • Du lader andre overskride dine grænser
  • Du forsøger at glatte ud, og sørge for at alle omkring dig er glade
  • Du bliver overvældet af problemer, eller forsøger at undgå dem
  • Du har svært ved at forholde dig roligt og konstruktivt til problemer
  • På dette 8 ugers forløb, arbejder vi på at du får genskabt kontakten til dig selv, og lærer at kigge på og forholde dig til dine følelser.

HVAD FÅR DU UD AF AT DELTAGE I FORLØBET?

Målet for de 8 uger, er primært, at du får genskabt kontakten til dig selv, så du kan mærke, hvad du har behov for. Men det bliver også 8 uger, hvor du bliver en del af en gruppe med særligt sensitive kvinder. Kvinder som oplever de samme udfordringer og problematikker som du gør. Kvinder som støtter dig. Og hvis historier du kan spejle dig i, føle dig genkendt og set af.

Mindfulness er en fantastisk vej til at forebygge og håndtere overstimulering, og til at skabe ro i dit nervesystem. Jeg vil så gerne give dig, muligheden for at mærke de gaver, som en mindful livsstil åbner op for. At have en mindful tilgang til dig selv og dine følelser, vil give dig en oplevelse af større accept og forståelse. Og det vil jeg gerne lære dig mere om. Hvordan du passer på dig selv og skaber ro, så du mærker kærligheden til dig selv og livet.

Derudover så lærer du…

  • At bruge mindfulness og andre værktøjer til at forebygge og håndtere overstimulering, til at skabe ro i dit nervesystem.
  • Hvordan du skaber en mindful tilgang til dig selv og til livet.
  • At gå de første skridt ud af en ny vej, hvor dit primære fokus er, at passe på dig selv, så du mærker ro, nærvær og glæde ved livet.
  • At du er præcis som du skal være, du er ikke forkert eller anderledes, du er født med nogle helt særlige gaver, som får lov til at blomstre når du er i ro og balance.
  • Øvelser til at håndtere svære følelser
  • En mere selvkærlig tilgang til dig selv og dit liv
  • At du ikke er alene, der er andre der oplever de samme eller lignende udfordringer som dig
  • At acceptere og blive ven med din sensitivitet.

ER ET GRUPPEFORLØB NOGET FOR DIG?

Jeg har i de sidste par år, oplevet hvor smukt og magisk et fællesskab af kvinder kan folde sig ud. Jeg har altid haft en indre fortælling om, at jeg ikke kunne finde ud af at indgå i en gruppe, at jeg var hende der stod undenfor. Men i de sidste par år har jeg arbejdet på at blive mere modig, at turde stille mig selv frem, og derfor sad jeg pludselig midt i et gruppeforløb for kvinder. Mig som der var vant til at klare alting selv, fordi det føltes mindre risikabelt. Men midt i den her gruppe af kvinder, fandt jeg ud af, at jeg ikke er alene. De fleste af os, bærer rundt på den samme følelse af forkerthed. Vi har alle den samme angst for at skille os ud. For mig har denne erkendelse været en af de mest transformerende oplevelser i mit liv.

Når vi deler det der er sårbart eller svært i livet, med ligesindende kvinder, så opstår der der en helt særlig magi. Og, jeg vil gerne dele den oplevelse med dig. Derfor starter jeg d. 17. august 2017 det første 8 ugers gruppeforløb for sensitive kvinder. Kvinder som ønsker at skabe mere ro og nærvær med sig selv.

PROGRAM FOR DE 8 UGER

HVER UGE er der Live-call med mig, hvor jeg guider dig igennem en times mindfulness og meditation. Live-call foregår via din computer, så du kan sidde hjemme i din egen stue, mens jeg guider dig gennem en rolig mindful stund.

Du får min og gruppens sparring i en lukket Facebookgruppe

Derudover vil du hver uge modtage et arbejdsark, en video eller lydfil, som du kan bruge til at skabe mindfulde stunder i din dagligdag.

HVER ANDEN UGE mødes vi 3 timer i Dyrehaven, hvor vi starter med at dele, hvordan vi hver især har det, derefter går vi i stilhed, mens jeg supplerer med forskellige mindfulness øvelser.

DEN SIDSTE GANG VI MØDES afslutter vi i Dyrehaven med bål og bobler. Her laver vi en lille ceremoni, hvor vi committer os til hvad der skal ske efter forløbet slutter.

 

Jeg støtter dig i at finde vejen hjem til et liv med ro, nærvær og glæde.

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Gruppeforløb, for særligt sensitive – opstart d. 17. august”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *