MINDFUL VANDRETUR PÅ KULLEN I SVERIGE

Dato for næste tur til Kullen: Søndag d. 6. maj kl. 10-17

Lige på den anden side af Øresund ligger et af de mest fantastiske stykker natur jeg kender. Kullen har en helt særlig plads i mit hjerte, og jeg vil så gerne dele den her storslåede natur med dig.

Denne tur til Kullen er en invitation til at komme ned i tempo og mærke dig selv. Du får mulighed for at tilbringe en hel dag i den smukke svenske natur. Vi går ca. 12 km, så du skal have gode vandresko og tøj der passer til vejret på. 

Medbring en lille rygsæk med mad, drikkevarer, et underlag til at sidde på og evt. en notesbog, hvis du får brug for at skrive nogle af dine tanker ned undervejs.

Vi går i et tempo, hvor alle kan følge med, og der vil være god mulighed for at stoppe op undervejs og tage naturen helt ind. 

Kullen ligger ca. 35 km nord for Helsingborg. Du kan enten køre over broen eller tage færgen fra Helsingør. Jeg har fire pladser i min bil, så du er velkommen til at køre med mig derop, hvis du ikke har din egen bil – så deler vi udgifterne til kørslen. Derudover skal jeg nok hjælpe med at arrangere samkørsel, så alle kan komme med. 

 

Pris: Alle mine workshop i naturen koster 400 kr.

Hvis du vil med på flere workshop i naturen, så kan det bedst betale sig at købe et klippekort. Klippekortet gælder til alle workshops i naturen (dog ikke 4 ugers forløbet).

  • Klippekort til 2 workshops koster 600 kr. (du sparer 200 kr.)
    Pris pr. workshop 300 kr.
  • Klippekort til 4 workshops koster 1000 kr. (du sparer 600 kr.)
    Pris pr. workshop 250 kr.